OECD Multilingual Summaries

OECD Digital Economy Outlook 2015

Summary in Danish

OECD: Udsigterne for den digitale økonomi 2015

Sammendrag på dansk

Den digitale økonomi har nu vundet indpas i utallige aspekter af verdensøkonomien og påvirker et bredt spektrum af sektorer, såsom bankvæsen, detailhandel, energi, transport, uddannelse, forlagsvirksomhed, medier eller sundhed. Informations‑ og kommunikationsteknologierne (IKT) vender op og ned på, hvordan vi interagerer socialt og skaber personlige relationer, hvor fastnet, mobiltelefoni og bredbåndsnet smelter sammen, og udstyr og objekter i stigende omfang forbindes i det såkaldte tingenes internet.

Hvordan kan OECD‑landenes og partnerlandenes økonomier udnytte den digitale økonomis potentiale som drivkraft for innovation og inklusiv vækst maksimalt? Hvilke udviklingstendenser i den digitale økonomi skal de politiske beslutningstagere forholde sig til, og hvilke nye udfordringer står de over for?

Den digitale økonomis fulde potentiale mangler fortsat at blive udnyttet

Den globale samhandel inden for IKT‑fremstilling og navnlig IKT‑tjenester fortsætter med at vokse. Virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling og den seneste stigning i antallet af IKT‑relaterede patenter afdækker den nøglerolle, som IKT‑sektoren spiller inden for innovation. Bredbåndsmarkederne vokser, og der findes nu i OECD‑området knap 1 mia. trådløse bredbåndsabonnementer, hvilket opvejer faldet i fastnettelefoni. Kommunikationsnettenes hastighed stiger med indførelsen af fibernet og 4G, samtidig med at priserne falder, navnlig for mobile tjenester.

• Potentialet for en udvidelse af dækningen og forbedring af kvaliteten af faste og mobile bredbåndsinfrastrukturer er enormt. Nye metoder i OECD til måling af annoncerede faste bredbåndshastigheder vil gøre det nemmere for regeringerne at gøre yderligere fremskridt mod tingenes internet.
• I takt med at efterspørgslen efter netværk og flere frekvensressourcer, der skal allokeres til mobil kommunikation, stiger, vil der være behov for at udnytte komplementariteten af faste og mobile netværk. Faste infrastrukturer er afgørende for lagring og backhauling af trådløs trafik og for at gøre bedre brug af tilgængelige frekvenser. De politiske beslutningstagere afprøver innovative licensordninger for at forbedre effektiviteten i brugen af frekvenser.
• Der er et kæmpe potentiale for virksomheder inden for alle sektorer for yderligere at indføre og gøre brug af IKT og internettet med det formål at sætte skub i vækst og innovation. De fleste virksomheder i OECD‑landene har en bredbåndsforbindelse – 95 % af alle virksomheder med mere end 10 ansatte i 2014 – men der er kun et fåtal, der anvender ERP‑software (31 %), cloud computing‑tjenester (22 %) eller modtager elektroniske ordrer (21 %). Der er fortsat betydelige forskelle blandt landene og mellem små og store virksomheder.
• Nye forretningsmodeller baseret på samarbejdsorienterede produktionsmetoder, såsom crowdfunding‑platforme, og nye “sharing economy”‑platforme, udfordrer den eksisterende regulering af de etablerede markeder og gør det nødvendigt at tage politiske initiativer, der tager hensyn hertil, samtidig med at offentlighedens interesser beskyttes.
• Også for den enkelte er der betydelige muligheder for yderligere udnyttelse. Forbrugerne tegner sig kun for en lille del af e‑handlen, mens op til 90 % af al e‑handel i dag består af business‑to‑business‑transaktioner. Trods den store udbredelse er brugen af internettet fortsat af meget svingende intensitet. Det gælder især for aktiviteter, for hvilke der kræves et højere uddannelsesniveau, såsom e‑forvaltning, e‑handel og online banking.

Fremme af økonomisk og social vækst gennem nationale digitale dagsordener

Regeringerne i OECD‑landene er i stigende grad opmærksomme på behovet for at udvikle den digitale økonomi strategisk, så der bliver flere fordele, og så der kan sættes ind over for væsentlige udfordringer, f.eks. at nedbringe arbejdsløshed og ulighed, og løfte mennesker ud af fattigdom. De eksisterende nationale digitale strategier omfatter forhold, der rækker fra virksomhedsetablering og produktivitetsvækst til offentlig administration, beskæftigelse og uddannelse, sundhed og aldring, miljø og udvikling. Generelt er regeringerne i stigende grad bevidste om, at politikker for internetbrug skal kædes sammen med politikker, der gælder for hele statsapparatet:

• Infrastruktur – som danner grundlag for nye forretningsmodeller, e‑handel, og nye samarbejdsbaserede videnskabelige og sociale netværk ‑ skal være af høj kvalitet, være tilgængelig for alle, og skal kunne leveres til konkurrencedygtige priser.
• Med en konkurrence i den digitale økonomi, der sættes under pres af mange forskellige omskiftninger, herunder teknisk konvergens og integration af forretningsmodeller blandt telekommunikationsudbydere og nye internet‑aktører, skal regeringerne også gøre en indsats for at beskytte konkurrencen, sænke kunstige barrierer for adgang, og skabe mere sammenhængende retsregler. Konsolideringen af markederne for mobiltelefoni må ikke begrænse innovation eller andre aktørers muligheder for at konkurrere.
• Fremme af større udbredelse af IKT er afgørende, navnlig i den offentlige og private sektor, herunder SMV'er.
• Tilliden til pålideligheden af og sikkerheden for onlinenet, tjenester og programmer skal garanteres, og brugerne skal have vished for, at deres privatlivs‑ og forbrugerrettigheder er beskyttet. OECD har opfordret ledere og beslutningstagere til at indarbejde risikostyringsmekanismer for digital sikkerhed og privatlivsbeskyttelse i deres bredere økonomiske og sociale risikostyringsrammer, og ikke blot at forholde sig til disse forhold som enkeltstående tekniske og juridiske udfordringer. Strategier for internetsikkerhed bør følges op af nationale strategier for beskyttelse af privatlivets fred, således at privatlivsproblematikker håndteres på en koordineret og helhedsorienteret måde, og de begrænsninger identificeres, som samfundet er villig til at acceptere for at tjene kollektive offentlige interesser.
• Folk skal gennem uddannelse og videreuddannelse i IKT udstyres med de færdigheder, der er relevante for brugen af IKT og håndteringen af de trusler, som er rettet mod deres sociale og økonomiske aktiviteter. Formålet er at fremme iværksætteri, beskæftigelse og e‑integration.
• Det er helt afgørende, at der er en bevidsthed om de potentielle forstyrrende virkninger af en digitalisering. Regeringerne skal gøre det lettere for arbejdstagere at kunne skifte til nye typer digitale job.

Internetforvaltning: Et prioriteret politisk indsatsområde i mange år fremover

Internetsamfundet, lige fra den amerikanske regering til det globale samfund af forskellige aktører, er ved at udarbejde et forslag til overvågning af internettets tekniske ressourcer. I september 2015 vil FN lancere dagsordenen for udviklingen efter 2015, hvor der vil blive fastsat bæredygtige udviklingsmål, som forventes at omfatte øget adgang til IKT og internettet for at skabe en inkluderende og global digital økonomi. I december 2015 skal mandatet for Internet Governance Forum (IGF), et dialogforum for internettets forskellige interessenter, fornys.

Til grund for disse initiativer ligger det fundamentale behov for at bevare internettets åbenhed. Grundtanken med internettet som en åben platform, hvor erhvervsliv, borgere og offentlige myndigheder har mulighed for at innovere og udvikle programmer og tjenester, har skabt grobund for adskillige innovative idéer i den digitale økonomi. Der er imidlertid i de seneste år opstået bekymring for, at de økonomiske og sociale fordele ved en åben og decentraliseret internetarkitektur og den frie udveksling af grænseoverskridende data kan blive blive bragt i fare, både direkte og indirekte, som følge af f.eks. krav til territorial routing, lokalt indhold eller datalagring, netværksneutralitet, generel accept af flersprogede domænenavne og oprettelsen af alternative netværk.

Fordelene og risiciene ved et åbent internet vil blive drøftet af ministre og andre højtstående interessenter på det kommende OECD‑ministermøde i 2016, sammen med andre centrale spørgsmål vedrørende global konnektivitet, tingenes internet, initiativer på efterspørgselssiden til fremme af innovation og tillid til den digitale økonomi, samt måder til fremme af jobskabelse og udvikling af de færdigheder, der er nødvendige for at maksimere fordelene ved den digitale økonomi.