OECD Multilingual Summaries

Development Co-operation Report 2012

Summary in Danish

Development Co‑operation Report 2012

Sammendrag på dansk

Udfordringer på udviklingsområdet i 2012

På trods af den stabile vækst i verdens samlede BNP, er der stadig store skel mellem lande og regioner – og uligheden vokser overalt. In the world today:

• Verdens befolkning har passeret de 7 milliarder.
• En milliard mennesker lever for mindre end to dollars om dagen, og de fleste af dem er fejlernærede.
• 1,3 milliarder mennesker har ikke adgang til elektricitet.
• En milliard mennesker mangler rent drikkevand.
• Mere end 2,2 milliarder børn under 14 år dør på grund af urent vand.
• Vi bruger 1,5 gange de nødvendige ressourcer for at opretholde globale aktiviteter.
• Udviklingslandene står over for det første realfald i officiel udviklingsbistand (ODA) siden 1997.

Dette års Development co‑operation report (DCR) undersøger disse og andre udfordringer – og hvad de betyder for bæredygtig udvikling – via idéer og erfaringer fra førende teoretikere og praktikere på udviklingsområdet.

Bæredygtighed og udvikling skal gå hånd i hånd: globale partnerskaber og nationale initiativer

I lyset af disse barske globale realiteter har vi behov for løsninger, som er praktiske, effektive og reproducerbare. DCR 2012 ser på, hvordan udviklingssamfundet – udviklingslande, nye økonomier og OECD‑lande, multilaterale organisationer, civile organisationer (CSO'er) og den private sektor – har slået sig sammen for at takle konkrete miljøudfordringer og hjælpe os på vej frem mod en bæredygtig udvikling. Den præsenterer initiativer og idéer, som giver værdifulde erfaringer og perspektiver:

• EU har anerkendt den uhyre væsentlige rolle energi har i forhold til vækst og udvikling og har derfor siden 2002 arbejdet på at forbedre adgangen til energi i Afrika. EU spiller i øjeblikket en aktiv rolle i FN's initiativ om bæredygtig energi for alle og samarbejder med flere udviklingslande om at levere løsninger på deres energiudfordringer.
• Hvis man bekæmper kortlivede klimakomponenter (short‑lived climate pollutants eller SLCP), mindskes den negative påvirkning fra klimaforandringerne og samtidig reduceres den negative påvirkning fra luftforurening på menneskers sundhed, landbruget og økosystemerne. Sverige hjælper som engageret medlem af Climate and Clean Air Coalition udviklingslandene med at øge deres indsats for at bekæmpe SLCP.
• Hvis vi kan bryde mineral‑ og ressourceforbandelsen, kan vi forbedre økonomien og mindske både fattigdom og krige. Ghana og flere andre afrikanske lande deltager i venskabsarrangementer med norske institutioner i Oil for Development‑programmet og arbejder på at sikre økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvarlig forvaltning af deres råolieressourcer.

Der er mange flere eksempler på en sådan indsats, både i denne DCR og globalt: Multilaterale organisationer udarbejder og implementerer projekter, som fremmer et bæredygtigt livsgrundlag, virksomheder står bag en positiv social påvirkning og skaber nye muligheder for innovation og vækst gennem globale partnerskaber, og lande som Kina og Kenya viser, at begreberne ”grøn” og “vækst” kan og skal gå hånd i hånd.

Udviklingssamarbejdets rolle i ”den fremtid, vi vil have”

I 2012 mødtes verdens ledere og tusindvis af deltagere fra regeringer, den private sektor, CSO'er og andre til Rio+20‑konferencen om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro. Konferencen kom frem til "Den fremtid, vi vil have", verdens seneste vision for bæredygtig udvikling. Hvordan kan udviklingssamarbejde bidrage til denne fremtid?

Denne rapport ser følgende initiativer som helt afgørende efter Rio+20 for at sikre, at det er grøn vækst, som driver en bæredygtig udvikling:

Vedtag en ny model for udviklingssamarbejde

2015‑målene har guidet udviklingssamarbejdet siden 2000 og sørget for politisk fokus på at bekæmpe sult og høj børnedødelighed, sørge for uddannelse og fremme et bæredygtigt miljø. Leverandører og modtagere af udviklingssamarbejde ser nu ud over 2015‑målene og anerkender, at fremtidens udfordringer kræver en ny samarbejdsmodel. For at sikre en effektiv understøttelse af udviklingslandenes behov og prioriteringer skal denne nye model:

• Integrere grøn vækst i alle dele af udviklingssamarbejdet: Det skal være mere end at lægge vægt på forvaltning af naturressourcer i bistandsporteføljerne for at sikre, at hjælpen til fattigdomsbekæmpelse fremmer et livsgrundlag, som er sikkert og modstandsdygtigt over for klimaforandringer, og sikre, at støtte til infrastrukturudvikling og anvendelse af jorden er klima‑ og katastrofesikret.
• Afspejle værdien af naturkapital i hjælpeprogrammer: Det er især vigtigt, når man prioriterer investering af udviklingsmidler i fysisk, natur‑ og menneskelig kapital. Der er mere og mere, der tyder på, at investeringer i naturkapital giver et større samfundsmæssigt afkast end investering i CO2‑intensiv infrastruktur.
• Sørge for, at allokeringen af udviklingsressourcer udvikler sig fra den nuværende sektortilgang til en bred tilgang, som dækker hele statsapparatet: Det betyder, at de fleste midler skal bruges til at finansiere nationale bæredygtige udviklingsplaner, som mere bredt støtter landene i at varetage de grønne vækstprioriteter.

Brug hjælpen effektivt som katalysator for finansiering af bæredygtig udvikling

Prognoser fra OECD's Development Assistance Committee (DAC) forudser en stagnation – hvis ikke et fald – i bistanden i den nærmeste fremtid. Hvordan kan vi bruge vores begrænsede ressourcer mere effektivt for at få mest muligt for pengene?

• Landene skal holde deres løfter om at give 0,7 % af bruttofaktorindkomsten (BFI) som ODA. Samtidig skal de sørge for, at deres løfter kan gennemføres, og at de forbedrer ansvarligheden og gennemsigtigheden i forbindelse med bistanden.
• ODA er nødt til at imødegå de bredere udfordringer i forbindelse med bæredygtig udvikling (fra fødevareforsyningssikkerhed i Afrika til de negative konsekvenser af masseurbaniseringen i Asien) og en bredere vifte af udviklingslande. Den skal også omfatte hele spektret af finansieringsinstrumenter (fra tilskud til risikogarantier).
• ODA skal bruges som katalysator for at fremme udvikling i den private sektor og stimulere investeringer og handelsstrømme, som kan bidrage til at mindske risikoen ved bæredygtige udviklingsaktiviteter.
• Udviklingsfinansiering skal fremme nye grønne vækstpolitikker via innovative kanaler. Det kan f.eks. være at prissætte CO2 og dermed opmuntre landene til at mindske CO2‑udslippet, mens de samtidig genererer ny offentlig indtjening til udviklingslandene, som kan støtte deres klimarelaterede udviklingsprojekter.

I takt med at udviklingssamfundet bevæger sig hen mod at definere en dagsorden efter 2015, bør vi se på den værdifulde viden og erfaring og integrere relevante idéer og metoder – f.eks. dem, som præsenteres i denne DCR – for at fremme innovation i vores tænkning, vores institutioner, vores adfærd og vores teknologier.