OECD Multilingual Summaries

OECD Communications Outlook 2013

Summary in Danish

OECD Communications Outlook 2013

Sammendrag på dansk

Vigtigste resultater

I 2011 var det samlede antal OECD‑kommunikationsadgangsveje 2.066 millioner eller 166 abonnementer pr. 100 indbyggere. Mobilabonnementer udgjorde 65,4 % af vejene mod 64 % i 2009, og traditionelle fastnetabonnementer falder fortsat. Antallet af abonnementer på fiberbredbånd steg med 16,61 % år‑til‑år mellem 2009 og 2011. Den stigende brug af mobil bredbåndsadgang er blevet stimuleret af smartphonens popularitet. Den gennemsnitlige abonnementsrate for mobil internetadgang i OECD‑landene som helhed steg til 56,6 % i juni 2012, fra bare 23,1 % i 2009.

Priserne på fastnettelefoni og mere markant for mobiletelefontjenester faldt fra 2010 til 2012 og viste betydelige fald over alle forbrugsmønstre, med undtagelse af fastnettjenester til erhverv.

En laptopbaseret trådløs bredbåndskurv (inden for 500 MB pr. måned) kostede i gennemsnit i OECD USD 13,04 KKP, selvom den i nogle lande nåede op på USD 30. Det gennemsnitlige forbrug var USD 37,15 for en kurv på 10 GB. En tabletpakke på 250 MB kostede i gennemsnit USD 11,02 pr. måned. En tabletkurv på 5 GB kostede i gennemsnit USD 24,74, men varierede fra USD 7,98 (Finland) til USD 61,84 (New Zealand).

Tidligere adskilte kommunikationstjenester konvergerer nu hurtigt, mens digitaliseringen plus udrulningen af infrastrukturer med fastnet og trådløst net udvider den båndbredde, som er til rådighed for alle former for kommunikation. Eksempler fra internettet er den hurtige ibrugtagning af LTE‑standarden (long‑term evolution, også kaldet 4G) for mobilnet, som er baseret på internetprotokolarkitekturen (IP) alene, og brug af LTE‑telefoni (Voice over LTE eller VoLTE) som en applikation; og IP‑baseret Video‑on‑Demand samt livestreaming af tv hos kabelselskaber, satellitudbydere, offentlige tv‑selskaber og cloudbaserede og andre OTT‑udbydere (over the top).

Indtjeningen ved telekommunikation faldt betydeligt i 2009, men stabiliserede sig i 2010 og steg igen i 2011. Det kan henføres til de stærke mobilkommunikationsmarkeder og specifikt til den hurtige stigning i udbredelsen af smartphones i denne periode. Den største trafik, som genereres af smartphones eller tablets, har at gøre med brug af Wi‑Fi‑associeret fastnet i stedet for mobilnet. Fastnet er i realiteten blevet backhaul for mobile og trådløse enheder, og nogle undersøgelser påstår, at 80 % af de data, der anvendes på mobile enheder, modtages via Wi‑Fi‑forbindelser til fastnet.

Indtjeningen vedrørende datatjenester stiger med tocifrede tal i de fleste OECD‑lande, og transport af data er nu den største kilde til vækst for netoperatørerne. Der er betydelige muligheder i nye tjenester som mobilbetalinger, men de involverer transport af data i samarbejde med partnere som kreditkortselskaberne. Ikke mange forventer vækst i traditionelle tjenester som telefoni eller SMS målt på deres andel af indtjeningen.

Nøglen til det mobile økosystems succes har været, at der har været tilstrækkelig konkurrence inden for levering af netinfrastruktur og tjenester. Denne konkurrence tvang nogle operatører til at åbne for og dele deres adgang til kunderne med langt større succes, end man havde kunnet opnå ved hjælp af love og regler.

Internettet vokser stadig stærkt, men den relative vækst er i nogle kategorier faldet i forhold til tidligere perioder, som man kunne forvente med den udbredte ibrugtagning af denne teknologi. Internettet er sammen med analog radio blevet den primære distributionskanal for lydindhold. Omstillingen til digitalt tv er tæt på at være afsluttet i OECD‑området. I mange lande tilbyder tv‑selskaberne deres indhold live eller via muligheder for at se tidligere udsendte tv‑programmer over internettet. Abonnementstjenester på video‑on‑demand er hurtigt ved at blive populære.

Problemer på vej

Politikere og andre beslutningstagere spiller en væsentlig rolle med hensyn til at sørge for tilstrækkelig konkurrence. Det betyder bl.a., at man skal sikre sig, at der er et tilstrækkeligt tilgængeligt spektrum, rigeligt med IP‑adresser eller andre nummereringsressourcer for nye aktører på markedet og fair konkurrence mellem operatører og OTT‑udbydere.

Det er helt afgørende at sørge for, at markederne forbliver åbne for OTT‑ og facilitetsbaserede udbydere for at opnå innovation på bredbåndsinfrastrukturen, og det er lige så afgørende at imødegå væsentlige brancherelaterede og bredere økonomiske og samfundsmæssige udfordringer.

Et voksende antal industriledere hævder, at de høje priser på international mobil‑roaming er skadelige for deres forhold til kunderne og en væsentlig barriere for handel og rejser i OECD‑økonomierne. OECD Recommendation of the Council on International Mobile Roaming Services (anbefaling vedrørende internationale mobil‑roamingtjenester) fra februar 2012 anbefaler, at man skal vurdere og fjerne barrierer, som forhindrer, at virtuelle mobilnetoperatører får adgang til lokale engrosmarkeder for mobiltjenester for at tilbyde roaming‑tjenester.

Et begrænset spektrum og den stigende efterspørgsel efter datatjenester betyder, at mobilnettene vil forsøge at dirigere trafikken over på fastnet. Politikere og beslutningstagere skal sørge for et tilstrækkeligt udbud for at opretholde tilstrækkelig backhaul til trådløse net, især hvis der ikke er tilstrækkelig konkurrence inden for adgang til fastnet. Der er debat om tidsplanen for udrulningen af fibernet til borgerne, men alle er enige om, at netoperatørerne fortsat vil bringe denne teknologi tættere på boligerne og slutbrugerne. Udfordringen for lovgiverne er, at mange dele af OECD, uanset hvilken teknologi der anvendes, sandsynligvis vil have monopol eller duopol for fastnet. Trådløs teknologi kan give konkurrence, men det tilgængelige spektrum vil altid sætte grænser, som ikke vil gælde for fiber.

Siden Communications Outlook 2011 er Asia Pacific Network Information Centre løbet gør for IPv4‑adresser (Internet Protocol version 4) under normale procedurer, og det samme gælder for Réseaux IP Europeéns Network Coordination Centre. Afrika, Nordafrika og Sydamerika vil på et tidspunkt have opbrugt deres allokerede adresseplads. IPv6, IPv4's efterfølger, tillader 2¹²⁸ adresser, et næsten ubegrænset antal, men er ikke implementeret i væsentligt omfang. Over halvdelen af det udstyr, som implementeres via det kablede internet, kan understøtte IPv6 i dag, men under 1 % af dette udstyr har forbindelse til en tjeneste, som leverer IPv6.

Afgifter eller gebyrer på branchen kan være berettigede til specifikke formål, f.eks. finansiering af sektorreguleringen eller bidrag til universale servicemål, men en ekstra skattebyrde på telekommunikationssektoren kan være skadelig, både for forbrugerne og branchen.