OECD Multilingual Summaries

OECD Digital Economy Outlook 2017

Summary in Danish

Udsigterne for den digitale økonomi 2017

Sammendrag på dansk

Regeringerne er ved at få øjnene op for den digitale transformations muligheder og udfordringer

Den digitale transformation har potentiale til at styrke økonomierne og står nu højt på den globale dagsorden. OECD‑landene har fastlagt deres mål for den digitale økonomi på Cancunministermødet i 2016. For at optimere fordelene ved digital transformation mest muligt for innovation, vækst og social velstand koncentrerer landene indsatsen om de politiske konsekvenser af den digitale transformation ved at forbedre målemetoder og udforme en integreret politisk ramme for inddragelse af hele samfundsapparatet. På trods af de store fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af nationale digitale strategier i OECD, giver koordineringen fortsat store udfordringer. Kun få lande har pålagt en højtstående embedsmand eller et organ for digitale anliggender at koordinere deres nationale digitale strategier.

Trods krisens aktuelle virkninger fortsætter informationsteknologiske tjenester med at vokse og giver anledning til positive udsigter

Siden den globale økonomiske krise er værditilvæksten i sektoren for informations‑ og kommunikationsteknologi (IKT) som helhed faldet i OECD i takt med den samlede værditilvækst. Inden for IKT‑sektoren er værditilvæksten for telekommunikationstjenester og for produktion af computere og elektronik faldet, mens den er steget for informationsteknologitjenester (IT) og er forblevet uændret for udgivelse af software. Disse modsatrettede tendenser, som også går igen i beskæftigelsen i OECD inden for IKT, forventes at fortsætte i de kommende år i takt med, at andelen af venturekapitalinvesteringer i IKT – en indikator for erhvervslivets forventninger – er tilbage på det høje niveau i 2000. IKT‑sektoren er fortsat en central drivkraft for innovation og tegner sig for størstedelen af udgifterne i erhvervslivet i OECD til forskning og udvikling og for over en tredjedel af de samlede patentansøgninger i verden.

Kommunikationsinfrastrukturer og ‑tjenester fortsætter med uformindsket kraft og opgraderer til en ny voldsom stigning i data

Væksten i kommunikationsmarkederne drives af efterspørgslen og i mange lande af tilpasset rammelovgivning til fremme af konkurrence, innovation og investeringer. Investeringer i telekommunikation som en andel af indtægterne er steget, og operatørerne benytter desuden optiske fibre i deres netværk. Gennemsnitspriserne for både faste og mobile bredbåndsforbindelser er faldet, og abonnementspriserne er steget, mens brug af mobile data stiger eksponentielt i nogle lande. Konvergens inden for telekommunikation og radio og tv skaber grobund for fusioner og overtagelser og giver anledning til revisioner af reguleringsrammer og ‑myndigheder. Bredbåndshastigheder på 1 Gigabit pr. sekund (Gbps) er ikke længere undtagelsen, og de første tilbud om hastigheder på 10 Gbps er landet på hylderne på baggrund af en ny voldsom stigning i datamængden, f.eks. fra forbundne og autonome biler.

Stigningen i brugen af IKT fortsætter, men den er ulige fordelt på tværs af lande og virksomheder og enkeltpersoner

Enkeltpersoners gennemsnitlige brug af IKT har nået et nyt højdepunkt, men er fortsat ujævnt fordelt blandt lande og samfundsgrupper. Det gælder navnlig for den mere avancerede brug af mobilt internet, som f.eks. onlinehandel eller ‑banking. Det er de ældre og lavere uddannede, der halter efter. Regeringerne satser på erhvervsuddannelse, folkeskole‑ og gymnasieuddannelse, og målretter de offentlige udgifter mod enheder og konnektivitet i skolerne. Samtidig hersker der bekymring blandt brugerne for onlinesikkerhed og privatlivsbeskyttelse, som begge udgør vigtige barrierer for brugen af internettet, også blandt de højtuddannede. Blandt virksomhederne er det de små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der har et efterslæb med hensyn til brug af grundlæggende og mere avanceret IKT. Brug af cloud computing og analyse af big data stiger hurtigt, dog fra et meget lavt niveau. Der indføres i stigende grad robotter i produktionen, men denne udvikling har hidtil været koncentreret på nogle få lande.

Digital innovation og nye forretningsmodeller driver transformation, også inden for beskæftigelse og handel

Databaseret innovation, nye forretningsmodeller og digitale applikationer ændrer den måde, videnskab, regeringer, byer, sundheds‑ og landbrugssektorer fungerer på. Politikker til støtte af digital innovation synes at være fokuseret på innovationsnetværk, adgang til finansiering, og data(gen)brug, men har kun mindre fokus på investeringer i IKT, vidensbaseret kapital og dataanalyser. I kølvandet af den digitale transformation følger nedlæggelse og oprettelse af nye job i forskellige sektorer, nye former for arbejde, og helt nye handelsmønstre, navnlig for tjenesteydelser. Som reaktion herpå er mange regeringer gået i gang med at gennemgå arbejdslovgivningen og handelsaftaler.

Effektiv brug af IKT i fritid og arbejde kræver mere specialiserede og generelle IKT‑færdigheder suppleret af bedre grundfærdigheder

Effektiv brug af IKT i fritiden og i arbejdet kræver relevante færdigheder. "IT‑medarbejdere" hører til blandt de ti jobkategorier, som arbejdsgivere har sværest ved at udfylde, navnlig i servicesektoren, selv om mangel på IKT‑specialiserede færdigheder synes at være begrænset til kun nogle få lande, i det mindste i Europa. Samtidig savner mange af de arbejdstagere, der beskæftiger sig med IKT i det daglige, generelle IKT‑færdigheder, lige som der også savnes grundfærdigheder inden for IKT, f.eks. problemløsnings‑ og kommunikationsfærdigheder, som i stigende omfang er nødvendige for at kunne tilpasse sig til nye jobsituationer. Nogle få lande er i gang med at gennemføre programmer, der skal afstemme de eksisterende prioriteter for IKT‑uddannelse med de forventede krav til færdigheder, men kun et fåtal har hidtil vedtaget en omfattende strategi for IKT‑færdigheder.

Tvivl om digital sikkerhed og privatlivsbeskyttelse er en hæmsko for indførelse af IKT og for forretningsmuligheder

I takt med at brugen af IKT intensiveres, står virksomheder og enkeltpersoner over for større risici vedrørende digital sikkerhed og privatlivsbeskyttelse. Især SMV'er har behov for at indføre eller forbedre praksisser for risikohåndtering af digital sikkerhed. Mange landes reaktion er indførelse af nationale digitale sikkerhedsstrategier, men hidtil er det kun ganske få, der har en national strategi for privatlivsbeskyttelse. Samtidig underminerer mange forbrugeres frygt i forbindelse med privatlivsbeskyttelse, herunder internetsvindel, klagemekanismer og kvaliteten af internetprodukter, tilliden og kan være med til at bremse væksten i business‑to‑consumer e‑handelen. De fleste forbrugerbeskyttelsespolitikker fokuserer fortsat på tillid til e‑handel generelt og har kun i det små taget hul på nye problemer, der opstår i markeder for peer‑to‑peer platforme.

I kølvandet af de lovende udsigter for kunstig intelligens følger vigtige politiske og etiske spørgsmål

Kunstig intelligens er ved at vinde fodfæste og åbner op for, at maskiner kan udføre menneskelignende kognitive funktioner. På baggrund af maskinlæring, big data og cloud computing kan algoritmer identificere stadig mere komplekse mønstre i store datasæt og udkonkurrerer allerede i dag mennesker med hensyn til visse kognitive funktioner. Samtidig med at kunstig intelligens giver løfter om effektivitet og produktivitet, kan det udfordre de eksisterende politikker yderligere og rejse nye politiske og etiske spørgsmål, f.eks. i relation til de potentielle virkninger på fremtidens arbejdssituation og udvikling af færdigheder eller konsekvenserne for tilsyn og gennemsigtighed, ansvar, herunder erstatningsansvar, samt sikkerhed og tryghed.

Den nye blockchain‑teknologis potentiale afhænger af, at der tages hul på de tekniske hindringer og politiske udfordringer

Med blockchain kan der gennemføres transaktioner uden en betroet part. Bitcoin, der er en virtuel valuta baseret på blockchain, opererer f.eks. uafhængigt af centralbanker eller andre finansielle institutioner. Ud over bitcoin åbner blockchain‑applikationer muligheder på mange områder, bl.a. i den finansielle og offentlige sektor, inden for uddannelse og tingenes internet, ved at reducere transaktionsomkostninger, gøre det nemmere at placere et ansvar, og muliggøre garanteret eksekvering via smart contracts. Hvor stort potentialet er, afhænger fortsat af, at der findes løsninger på tekniske forhindringer og politiske udfordringer, som f.eks. hvordan lovgivningen håndhæves uden en formidler, eller hvordan og hvem der kan pålægges det juridiske ansvar for skader, der skyldes blockchain‑baserede systemer.