1887

OECD Multilingual Summaries

The Ocean Economy in 2030

Summary in Danish

Cover
Read the full book on:
10.1787/9789264251724-en

Den marine økonomi i 2030

Sammendrag på dansk

For mange er havet det nye økonomiske grænseland. Det rummer muligheder for en kolossal ressourcerigdom og et kæmpepotentiale for at skabe yderligere fremdrift i den økonomiske vækst, beskæftigelse og innovation. Samtidig er der en stigende erkendelse af, at havene ikke er til at komme uden om, når det kommer til at håndtere mange af de globale udfordringer, som verden står over for i de kommende årtier, lige fra fødevaresikkerhed og klimaændringer til energiforsyning, naturressourcer og bedre medicinsk behandling. Havene rummer et kæmpepotentiale, når det drejer sig om at finde løsninger på disse udfordringer, men samtidigt er de allerede under pres på grund af overudnyttelse, forurening, reduceret biodiversitet og klimaændringer. En udnyttelse af havenes fulde potentiale vil derfor kræve ansvarlige og bæredygtige strategier for deres økonomiske udvikling.

Ved marin økonomi forstås havbaserede industrier (som skibsfart, fiskeri, offshore‑vindenergi, marin bioteknologi), men også de naturlige aktiver og økosystemtjenester, som havet leverer (fisk, sejlruter, CO2‑optagelse og lignende). Eftersom de to elementer er uløseligt forbundet med hinanden, beskæftiger denne rapport sig med mange aspekter af økosystemtjenester og økosystembaseret forvaltning, samtidig med at den fokuserer på den marine industrielle dimension.

Den globale marine økonomi, målt i forhold til de havbaserede industriers bidrag til den økonomiske produktion og beskæftigelse, er betydelig. Foreløbige beregninger på basis af OECD’s Ocean Economy Database anslår værdien af den marine økonomis resultater i 2010 til 1,5 billion USD, eller omkring 2,5 % af verdens bruttoværditilvækst (BTV). Offshore olie og gas tegnede sig for en tredjedel af de havbaserede industriers samlede værditilvækst, fulgt af hav‑ og kystturisme, maritimt udstyr og havne. Den direkte fuldtidsbeskæftigelse i den marine økonomi udgjorde omkring 31 millioner job i 2010. De største arbejdsgivere var industrifiskeri med over en tredjedel af det samlede antal job, og hav‑ og kystturisme med næsten en fjerdedel.

Den økonomiske aktivitet i havene er i hastig stigning, primært drevet af udviklingen i verdensbefolkningen, økonomisk vækst, handel og stigende indkomster, klima og miljø, samt teknologi. En vigtig hæmsko for udviklingen af den marine økonomi udgøres imidlertid af den aktuelle forværring af havenes sundhedstilstand. I takt med at menneskeskabte kulstofemissioner er steget over tid, har havene optaget en stor del af kulstoffet, hvilket har ført til en forsuring af havene. Desuden stiger temperaturen og vandstanden i havene, og havstrømmene skifter, hvilket giver sig udslag i tab af biodiversitet og habitater, ændringer i sammensætningen af fiskebestandene og migrationsmønstre, samt flere forekomster af ekstreme vejrforhold på havene. Udsigterne for den fremtidige udvikling i havene forværres yderligere af landbaseret forurening, navnlig udvaskninger fra landbruget, kemikalier, og forurenende makro‑ og mikroplast, der tilføres havene fra floder, samt overfiskning og nedfiskede bestande i mange dele af verden.

Ser vi frem mod 2030, har mange havbaserede industrier potentialet til at skabe en vækst, der er højere end væksten i den globale økonomi som helhed, både målt på værditilvækst og beskæftigelse. Fremskrivningerne viser, at den marine økonomi i perioden mellem 2010 og 2030, baseret på et “business‑as‑usual”‑scenarie, ville kunne mere end fordoble sit bidrag til den globale værditilvækst, med over 3 billioner USD. Der forventes især en stærk vækst i den marine akvakultur, offshore‑vind, fiskeforarbejdning, skibsbygning og reparation. De marine industrier har ligeledes potentialet til at yde et væsentligt bidrag til vækst i beskæftigelsen. I 2030 forventes der en beskæftigelse på ca. 40 millioner job i fuldtidsækvivalenter i "business as‑usual"‑ scenariet. Den hurtigste jobvækst forventes at finde sted inden for offshore‑vindenergi, marin akvakultur, fiskeforarbejdning og havneaktiviteter.

I de kommende årtier forventes videnskabelige og teknologiske fremskridt at komme til at spille en afgørende rolle både med hensyn til at imødegå mange af de havrelaterede miljøudfordringer, der er nævnt ovenfor, og for den videre udvikling af havbaserede økonomiske aktiviteter. Innovationer i avancerede materialer, ingeniørarbejde og teknologi under havet, sensorer og imaging, satellitteknologier, datamatisering og analyse af store mængder data, autonome systemer, bioteknologi og nanoteknologi – hver eneste sektor af den marine økonomi – forventes at blive omfattet af disse teknologiske fremskridt.

Med en så hurtig forandringsproces in mente vil det være vanskeligt for regulerings‑ og styringsmekanismerne at følge trop. Verden er i stigende grad flerpolet og oplever flere og flere problemer med at skabe konsensus om globale og regionale problemstillinger, der er afgørende for havmiljøet og de marine industrier. I det mindste inden for en overskuelig fremtid forventes regulering af havaktiviteter fortsat primært at være sektordrevet, men samtidig er der bestræbelser i gang på at integrere nye marine industrier i de eksisterende og opdelte reguleringsrammer.

En fremtidig vækst i havbaserede industrier i den størrelsesorden, som denne rapport gør opmærksom på, gør det nødvendigt at rette blikket mod udsigten til et stigende pres på havressourcerne, lige som havområderne allerede i dag er under alvorligt pres, ikke mindst i eksklusive økonomiske zoner, hvor de fleste aktiviteter finder sted. Den hidtil manglende evne til at modstå dette tryk på en effektiv og rettidig måde udspringer primært af, at styringen af de marine aktiviteter historisk set er sket sektor for sektor. I konsekvens af det stigende pres har flere og flere lande og regioner i de seneste år indført strategiske politiske rammer for en bedre havforvaltning inden for deres egne eksklusive økonomiske zoner. Der er imidlertid mange hindringer, der står i vejen for en mere effektiv integreret havforvaltning, og det er et problem, der skal løses i nær fremtid.

Med det formål at fremme udviklingspotentialet i de nye marine industrier og deres bidrag til vækst og beskæftigelse på lang sigt, samtidig med at det sikres, at havene forvaltes ansvarligt og bæredygtigt, opstiller denne rapport en række anbefalinger, der skal forbedre en bæredygtig udvikling af den marine økonomi.

  • Fremme af større internationalt samarbejde inden for havforskning og havteknologi som et middel til at stimulere innovation og styrke en bæredygtig udvikling af den marine økonomi. Anbefalingerne går bl.a. på: gennemførelse af sammenlignende analyser og gennemgange af regeringens politik i forhold til maritime komplekser rundt om i verden, navnlig med henblik på deres effektivitet, når det drejer sig om at stimulere og understøtte teknologiske innovationer på det maritime område på tværs af industrier; oprettelse af internationale netværk for udveksling af synspunkter om og erfaringer med etablering af ekspertisecentre, "rugekasser" for innovation og andre innovationsfaciliteter for maritime teknologier på tværs af industrier, og forbedring af teknologiudveksling og innovation blandt lande på forskellige udviklingsniveauer.
  • Styrkelse af integreret havforvaltning. Hertil hører især mere omfattende brug af økonomisk analyse og økonomiske værktøjer i integreret havforvaltning, f.eks. ved oprettelse af internationale platforme for udveksling af viden, erfaringer og bedste praksis, og ved at intensivere indsatsen for at evaluere offentlige investeringers økonomiske effektivitet inden for havforskning og havobservation. Det skal også tilstræbes at fremme innovation inden for forvaltningsstrukturer, processer og involvering af interessenter med henblik på at gøre integreret havforvaltning mere effektiv og mere inkluderende.
  • Forbedring af statistik‑ og metodegrundlaget på nationalt og internationalt niveau for at måle havbaserede industriers størrelsesorden og resultater og deres bidrag til den samlede økonomi Dette kunne, blandt andre opgaver, f.eks. omfatte en videreudvikling af OECD’s Ocean Economy Database.
  • Opbygning af større kapacitet, der skal gøre den marine industri mere fremadskuende, herunder vurdering af fremtidige ændringer i havbaserede industrier, og videreudvikling af OECD’s nuværende kapacitet til modellering af fremtidige tendenser i den marine økonomi i en global målestok.

© OECD

Dette sammendrag er ikke en officiel OECD oversættelse.

Reproduktion af dette sammendrag er kun tilladt på betingelse af, at OECD copyright og titel på den originale publikation nævnes.

Sammendrag på flere sprog er oversatte uddrag af OECD publikationer, der oprindeligt blev publiceret på engelsk og fransk.

De er gratis tilgængelige på OECD Online Bookshop www.oecd.org/bookshop

For yderligere oplysninger kan man kontakte afdelingen OECD Rettigheder og Oversættelser, Direktoratet for Offentlige Anliggender og Kommunikation på [email protected] eller pr. fax: +33 (0)1 45 24 99 30.

OECD Rights and Translation unit (PAC)
2 rue André-Pascal, 75116
Paris, France

Besøg vores website www.oecd.org/rights

OECD

Read the complete English version on OECD iLibrary!

© OECD (2016), The Ocean Economy in 2030, OECD Publishing.
doi: 10.1787/9789264251724-en

This is a required field
Please enter a valid email address
Approval was a Success
Invalid data
An Error Occurred
Approval was partially successful, following selected items could not be processed due to error