OECD Multilingual Summaries

How's Life? 2017

Measuring Well-being

Summary in Danish

Hvordan er livet? 2017

Måling af velfærd

Sammendrag på dansk

Hvordan er livet i 2017?

Hvad er det, der gør et godt liv? Righoldigheden af menneskelig erfaring kan ikke indkapsles i tal alene. Det er vigtigt, at de statistikker, der er med til at understøtte offentlige politikker, afspejler både menneskers materielle levevilkår, og deres livskvalitet. Det gælder både med hensyn til den måde, livet ændrer sig på over tid, hvordan livet former sig på tværs af forskellige befolkningsgrupper, og om velfærden i dag skabes på bekostning af en overudnyttelse af ressourcer for fremtiden. Denne fjerde udgave af Hvordan er livet? har til formål at opfylde dette behov og give et billede af menneskers velfærd i OECD‑ og partnerlandene.

Livet er bedre for nogen, men der er flere aspekter af velfærd, der halter efter

Den finansielle krise satte sig dybe og langvarige spor på menneskers liv, og navnlig på deres jobsituation. Med hensyn til ændringer i velfærden siden 2005 viser kapitel 1, at folk klarer sig bedre på nogen måder, men at fremgangen siden krisen har været langsom, og at flere aspekter af velfærd er sakket bagud. Husstandsindkomst og gennemsnitlig årsindtægt er steget kumulativt med hhv. 7 % og 8 % siden 2005 – men det er alligevel kun ca. halvdelen af den vækstrate, der blev registreret mellem 1995 og 2005. Andelen af mennesker i boliger uden adgang til basale sanitære forhold (der i forvejen er lav i de fleste OECD‑lande) er faldet med lidt over en tredjedel, og flere mennesker siger, at de føler sig sikre, når de går ud alene om aftenen. Og selv om tallet var vigende i 2015, er den gennemsnitlige forventede levealder i OECD steget med næsten to år over en bred kam.

Trods disse landvindinger er der andre aspekter af velfærd, der ikke har kunnet følge trit. I ca. halvdelen af alle OECD‑landene var ledigheden højere end i 2005, og usikkerheden på arbejdsmarkedet er omkring en tredjedel højere end ved den første måling i 2007. Sammenlignet med årene før krisen er valgdeltagelsen faldet, tilfredsheden med tilværelsen er i gennemsnit faldet en smule, og andelen af personer, der føler sig støttet af venner og familie, er faldet med 3 procentpoint. Der tegner sig fortsat et blandet billede for de ressourcer, der fastholder velfærd over tid. Her igen opvejes fremgang for nogle indikatorer (f.eks. faldende drivhusgasemissioner pr. indbygger, færre rygere, højere investeringer i FoU, og højere producerede økonomiske aktiver) af forværringer for andre (f.eks. stigende husstandsgæld i de fleste lande, faldende statslig finansiel nettoformue, stigende fedme, og faldende tillid til staten).

Ulighedens mange ansigter

Uligheder kan ramme alle aspekter af menneskers liv. I kapitel 2 ses der på uligheder på velfærdsområdet ud fra mange synsvinkler, fra forskelle mellem top og bund i indkomstfordelingen, til forskelle i velfærden efter køn, alder og uddannelse. Det viser, at selv om der i visse samfund er større lighed end i andre, findes der fortsat lommer med både stor og lille ulighed i alle OECD‑lande. Uligheder er også indbyrdes forbundne og skaber derved endnu større skævheder. F.eks. vil gruppen af mennesker med de 20 % højeste indkomster have en dobbelt så stor tilbøjelighed til at berette om høj tilfredshed med tilværelsen som mennesker med de 20 % laveste indkomster. Og mennesker med en høj tilfredshed med tilværelsen har en fire gange så stor sandsynlighed for at berette om god sundhed sammenlignet med dem med en lav tilfredshed med tilværelsen. Mange mennesker i OECD‑landene savner den velstandsbuffer, de skal bruge for at beskytte sig mod indkomstchok. Hvis de skulle leve tre måneder uden løn, ville mere end én tredjedel af disse mennesker falde ned under fattigdomsgrænsen, baseret på dokumentation fra 25 OECD‑lande.

Migranter står over for udfordringer mod deres velfærd på flere fronter

I gennemsnit er 13 % af befolkningen i OECD‑landene født i udlandet. Migranter er en bredt sammensat gruppe både mellem og i OECD‑landene, der spænder lige fra højt kvalificerede eksperter, der søger nye muligheder, til folk der flygter fra krig og fattigdom. Kapitel 3 viser, at livet i deres nye hjemland kan rejse mange udfordringer for migranters velfærd. Migranters medianindkomst er 25 % lavere end indkomsten for personer, født i det pågældende land, og mediannettoformuen er 50 % lavere. Selv om migranters chancer for at have et job er de samme som for dem født i landet, har de større sandsynlighed for at arbejde på skæve arbejdstider, at blive beskæftiget i lavtlønnede job, og at blive udsat for risikofyldte eller skadelige arbejdsforhold. I adskillige tilfælde er migranter heller ikke i stand til at udnytte de kvalifikationer, de bringer med sig, fuldt ud: Næsten 30 % af migranterne med en videregående uddannelse er overkvalificerede til deres job, sammenlignet med 20 % for dem, der er født i landet. Ud over dårligere arbejdsforhold er migranter også udsat for dårligere levevilkår: 1 ud af 4 migranter beretter at have været udsat for luft‑ og støjforurening der, hvor de bor, sammenlignet med 1 ud af 5 af de sammenlignelige personer, der er født i landet; Og 41 % af migranterne lever i boliger af dårlig standard eller overfyldte boliger, sammenlignet med 27 % af de personer, der er født i landet. Migranter beretter ligeledes om dårligere helbred, lavere social støtte, og lavere subjektiv velfærd end de personer, der er født i de fleste undersøgte OECD‑lande. Der er imidlertid meget, der skal gøres for at forbedre målingen af migranters velfærd, navnlig da husstandsundersøgelser ofte har svært ved at nå ud til de mest udsatte grupper.

En kløft mellem offentlige institutioner og de mennesker, de betjener

Det vedvarende fald i stemmedeltagelsen i OECD‑landene har givet anledning til bekymring i mange år. Kapitel 4 viser andre måder, hvorpå mennesker kan føle en afstand til de offentlige institutioner, der betjener dem. Over halvdelen af indbyggerne i OECD mener, at korruption er udbredt i deres regering. Tilliden til offentlige institutioner er faldet siden 2005, og det er kun 33 % af borgerne, der føler, at de har nogen indflydelse på, hvad regeringen gør. Afstanden øges for dem, der er mest underrepræsenteret i det offentlige liv. Personer uden en gymnasial uddannelse har mindre tilbøjelighed til at føle, at de har noget at skulle have sagt i politiske beslutninger, sammenlignet med folk med en videregående uddannelse. Den selvrapporterede valgdeltagelse er 13 procentpoint lavere for folk i de nederste 20 % af indkomstskalaen, sammenlignet med dem i de øverste 20 % af skalaen. Europæere er generelt tilfredse med, hvordan valgene afvikles, mens de er meget mindre tilfredse med de politiske foranstaltninger, der iværksættes for at reducere uligheder. Tilfredsheden med den offentlige uddannelsessystem og sundhedsvæsnet varierer kraftigt fra land til land, men synes at være større blandt personer, der har brugt disse tjenester for nyligt. Det tyder på, at erfaring på egen krop betyder noget for folks opfattelse.