OECD Multilingual Summaries

OECD Skills Outlook 2013. First Results from the Survey of Adult Skills

Summary in Danish

OECD Skills Outlook 2013. Første resultater af undersøgelsen af voksnes færdigheder

Sammendrag på dansk

Den teknologiske revolution, som begyndte i de sidste årtier af det 20. århundrede, har påvirket næsten alle aspekter af livet i det 21. århundrede: fra den måde, vi ”taler” med vores venner og familie på, til den måde, vi handler på, og til den måde og de steder, vi arbejder. Hurtigere og mere effektiv transport og kommunikation har gjort det lettere for mennesker, varer, tjenester og kapital at bevæge sig rundt i verden, og det har betydet en globalisering af økonomierne. Disse sociale og økonomiske ændringer har også ændret efterspørgslen efter færdigheder. Produktionen og visse ufaglærte opgaver bliver mere og mere automatiseret, og derfor falder behovet for rutineprægede kognitive og håndværksbaserede færdigheder, mens efterspørgslen efter informationsbehandling og andre kognitive og personlige højniveaufærdigheder er i vækst. Ud over at beherske stillingsspecifikke færdigheder skal arbejdstagerne i det 21. århundrede have en lang række informationsbehandlingsfærdigheder og forskellige ”generiske” færdigheder, herunder personlig kommunikation, selvadministration og evnen til at lære for at modstå usikkerheden på et arbejdsmarked, som er under hurtig forandring.

Undersøgelsen af voksnes færdigheder (PIAAC) var udformet med henblik på at give oplysninger om tilgængeligheden af nogle af disse vigtige færdigheder i samfundet, og hvordan de anvendes på arbejdet og privat. Den måler direkte færdighederne inden for flere informationsbehandlingsfærdigheder – nemlig, læsning, regning og problemløsning i teknologitunge miljøer. Nogle af hovedresultaterne:

Hvad voksne kan inden for læsning, regning og problemløsning i teknologitunge miljøer

• I de fleste lande er der en betydelig andel af voksne, som scorer lavt på læsning og regning. I de lande, som deltog i undersøgelsen, har mellem 4,9 % og 27,7 % af de voksne kun de laveste færdigheder i læsning og 8,1 % til 31,7 % har kun de laveste færdigheder i regning.
• I mange lande er der store dele af befolkningen, som ikke har nogen erfaring med eller mangler de basale færdigheder, som er nødvendige for at anvende informations‑ og kommunikationsteknologi til mange dagligdags opgaver. Det ligger som minimum fra under 7 % af de 16‑65‑årige i Holland, Norge og Sverige og til omkring 23 % eller mere i Italien, Korea, Polen, Slovakiet og Spanien. Selv blandt voksne med computerfærdigheder scorede de fleste på laveste niveau med hensyn til problemløsning i teknologitunge miljøer.
• Kun mellem 2,9 % og 8,8 % af de voksne udviser det højeste kompetenceniveau inden for problemløsning i teknologitunge miljøer.

Sådan er sociodemografiske karakteristika knyttet til færdigheder

• Voksne med kvalifikationer på videregående uddannelsesniveau har i gennemsnit en fordel i score på 36 point – svarende til fem års formel skoleuddannelse – i forhold til voksne, som har mindre end en gymnasial uddannelse, efter at der er korrigeret for andre karakteristika.
• Kombinationen af dårlig grundskole og manglende muligheder for at forbedre sine kompetencer yderligere kan udvikle sig til en ond cirkel, hvor dårlige kompetencer fører til færre muligheder for at uddanne sig yderligere, og vice versa.
• Immigranter med fremmedsproglig baggrund har et betydeligt lavere kompetenceniveau inden for læsning, regning og problemløsning i teknologitunge miljøer end indfødte voksne, hvis første‑ eller andetsprog, som de har lært som barn, var det samme som evalueringssproget, også selvom der var korrigeret for andre faktorer.
• Mens ældre voksne generelt har dårligere kompetencer end yngre, varierer forskellen mellem generationerne betydeligt mellem landene, hvilket tyder på, at politikker og andre omstændigheder kan svække indvirkningen af faktorer, som er ansvarlige for det ellers negative forhold mellem vigtige informationsbehandlingsfærdigheder og alder.
• Mænd scorer højere i regning og problemløsning i teknologitunge miljøer end kvinder, men forskellen er ikke stor, og den mindskes yderligere, når der korrigeres for andre karakteristika. Hos yngre voksne er kønsforskellen i kompetencer minimal.

Sådan anvendes færdigheder på arbejdspladsen

• Anvendelsen af færdigheder på arbejdspladsen påvirker en række arbejdsmarkedsfænomener, herunder produktivitet og kønsforskel med hensyn til løn.
• Det er ikke ualmindeligt, at dygtige medarbejdere bruger deres færdigheder mindre intensivt på arbejdet end mindre dygtige medarbejdere, hvilket tyder på, at der er et betydeligt mismatch mellem færdigheder og brugen af færdigheder på arbejdspladsen.
• En persons erhverv er stærkere knyttet til, hvordan personen anvender færdighederne på arbejdet, end hans eller hendes uddannelsesniveau eller den type ansættelseskontrakt, han eller hun har.
• Ca. 21 % af arbejdstagerne er overkvalificerede, og 13 % er underkvalificerede til deres job, hvilket har en betydelig indvirkning på løn og produktivitet.

Sådan udvikles og vedligeholdes – og mistes – færdigheder

• Færdigheder i læsning, regning og problemløsning i teknologitunge miljøer er tæt knyttet til alder, topper omkring 30‑årsalderen og falder derefter jævnt, og de ældste aldersgrupper udviser lavere færdighedsniveauer end de yngre. Faldet i færdigheder over tid er både relateret til forskelle i mængden og kvaliteten af de muligheder, den enkelte har haft for at udvikle og bevare færdigheder i deres liv (især, men ikke udelukkende, gennem formel uddannelse og træning), og til effekten af den biologiske aldringsproces.
• På landeniveau er der en klar relation mellem omfanget af deltagelse i organiserede voksenuddannelsesaktiviteter og den gennemsnitlige kompetence inden for vigtige informationsbehandlingsfærdigheder.
• Voksne, som oftere deltager i læse‑ og regnerelaterede aktiviteter og benytter informations‑ og kommunikationsteknologi mere – både på og uden for arbejdet – har større kompetencer i læsning, regning og problemløsning, også efter at der er korrigeret for uddannelsesniveau. Deltagelse i relevante aktiviteter uden for arbejdet har en endnu stærkere relation til niveauet af de vurderede færdigheder end deltagelse i tilsvarende aktiviteter på arbejdet.

Relationen mellem færdighedsniveau og økonomisk og social velfærd

• Færdigheder i læsning, regning og problemløsning i teknologitunge miljøer er positivt og uafhængigt knyttet til sandsynligheden for at deltage på arbejdsmarkedet og være i beskæftigelse og til højere løn.
• I alle lande har personer, som scorer lavt i læsning, større sandsynlighed end dem, som scorer højt, for at have dårligt helbred, mene, at de har lille indflydelse på den politiske proces, og ikke deltage i foreningsaktiviteter eller frivilligt arbejde. I de fleste lande har personer med lavere kompetenceniveau også større sandsynlighed for at have mindre tillid til andre.