1887

OECD Multilingual Summaries

Interconnected Economies. Benefiting from Global Value Chains

Summary in Danish

Cover
Read the full book on:
10.1787/9789264189560-en

Indbyrdes forbundne økonomier. Fordele ved de globale værdikæder

Sammendrag på dansk

  • I dag betyder ”det, man gør” (de aktiviteter, en virksomhed eller et land er involveret i), mere for vækst og beskæftigelse end ”det, man sælger” (slutproduktet).
  • Globale værdikæder (GVC'er) giver virksomheder og økonomier mulighed for at ”gøre” den del af processen, de er bedst til, med halvfabrikata og tjenester fra andre uden at skulle udvikle en hel industri.
  • Outsourcing og offshoring øger konkurrenceevnen ved at give adgang til billigere, mere differentieret og bedre kvalitet input.
  • Den voksende indbyrdes afhængighed mellem økonomier skaber vigtige muligheder, men også nye politiske udfordringer.

Konkurrenceevne

  • Konkurrenceevne i GVC'er kræver en styrkelse af produktionsfaktorer, som er ”træge” og sandsynligvis ikke vil overskride landegrænserne. Det betyder investeringer i menneskelig kapital og kompetencer samt infrastruktur af høj kvalitet, og at man opmuntrer til stærke forbindelser mellem industrien og universiteterne og anden uformel viden. Kvaliteten af institutioner og regering er også vigtig i forhold til virksomhedernes investeringsbeslutninger.
  • Små og mellemstore virksomheder (SME'er) spiller en væsentlig rolle på nicheområder af GVC'erne og bidrager til større virksomheders eksport.
  • Produktion er stadig en kerneaktivitet i GVC'erne, også selvom megen værdiskabelse nu involverer tjenester.
  • Gammeldags støttepolitikker overser den indbyrdes afhængighed af produktionen i GVC'erne, og at der er behov for international konkurrence og åbenhed. De øger risikoen for protektionisme, mens succes på internationale markeder afhænger lige så meget af evnen til at importere input af høj kvalitet som evnen til at eksportere.

Handel

  • I de fleste økonomier ender ca. en tredjedel af importen af halvfabrikata i eksporten. I GVC'erne er told, afgifter og andre importbarrierer i realiteten en skat på eksport. Eksportrestriktioner kan også påvirke GVC'ernes effektivitet og øge omkostningerne. De negative effekter af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger akkumuleres, når dele og komponenter krydser grænserne mange gange.
  • Handelsfremmende foranstaltninger, f.eks. hurtige og effektive havne‑ og toldprocedurer, får værdikæderne til at fungere effektivt. Harmonisering af standarder og certificeringskrav samt aftaler om gensidig anerkendelse kan lette byrderne for eksportvirksomhederne.
  • En liberalisering af toldsatserne kan skabe nye muligheder for handle, men GVC'erne kræver også effektive serviceydelser og mulighed for at flytte mennesker, kapital og teknologi på tværs af grænser.
  • Tjenester udgør over halvdelen af værdiskabelsen i GVC'erne i mange OECD‑lande og over 30 % i Kina.

Investering

  • Da multinationale virksomheder (MNE'er) spiller en vigtig rolle, er en sænkning af investeringsbarriererne en effektiv metode for et til at blive integreret i GVC'erne. Hvis man opstiller barrierer for grænseoverskridende investeringer og derved hæmmer GVC'erne i at fungere effektivt, kan det have negative konsekvenser for velfærden i både hjem‑ og værtslandet.
  • En konstruktion med tusindvis af bilaterale og regionale investeringsaftaler afspejler ikke i tilstrækkelig grad den indbyrdes afhængighed af økonomierne i GVC'erne.
  • Investeringsfremme og ‑facilitering skal fokusere mere på aktiviteter i GVC'erne end på brancher. Politikker skal anerkende, at succes afhænger af både indenlandske og udenlandske investeringer.
  • Store MNE'er, herunder statsejede virksomheder (SOE'er) er fremtrædende spillere i GVC'erne, hvilket giver anledning til politisk bekymring, f.eks. om indvirkningen på konkurrencen og markederne længere nede i kæden.
  • GVC'er kan understøtte udbredelse af idéer om ansvarlig virksomhedsledelse. Det er helt afgørende, at virksomhederne drives på en måde, som respekterer menneskerettighederne og menneskers værdighed som beskrevet i OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, af ILO og af FN‑anerkendte standarder.

Udvikling

  • Via adgang til netværk, globale markeder, kapital, viden og teknologi kan integration i en GVC være det første skridt mod økonomisk udvikling.
  • Da GVC'erne involverer aktiviteter, som købes og sælges i og mellem MNE'er og uafhængige leverandører, er det altafgørende at kunne håndhæve kontrakter. Lande med sunde retssystemer eksporterer ofte mere i mere komplekse brancher. Opgaver, som kræver mere komplekse kontrakter, udføres nemmere i lande med velfungerende kontraktlige institutioner.
  • Mange lavindkomstlande er stadig udelukket fra GVC'erne på grund af deres beliggenhed og mangel på naturressourcer, infrastruktur eller erhvervsliv.

Tilpasning og risici

  • Den internationale konkurrence i GVC'erne vil medføre tilpasningsomkostninger, i takt med at nogle aktiviteter vokser, andre falder, og aktiviteter flyttes på tværs af landegrænser.
  • Politikerne skal facilitere tilpasningsprocessen via arbejdsmarkeds‑ og socialpolitikker og via investering i uddannelse og kompetencer. Strukturpolitikker er også med til at styrke fleksibiliteten og dermed økonomiernes modstandsdygtighed over for nye rystelser i fremtiden.
  • Den voksende indbyrdes afhængighed mellem økonomierne er med til at gøre dem modstandsdygtige. Det kan dog også have en afsmittende effekt, hvis der sker noget i en del af GVC'en, som bevæger sig igennem hele systemet.
  • På grund af GVC'ernes store indflydelse på velfærden, bør regeringer, virksomheder og andre interessenter huske på deres respektive roller og ansvar med hensyn til forvaltning.

Vigtige anbefalinger

  • En forstærkning af det multilaterale samarbejde og multilateral koordinering for at opretholde det åbne og forudsigelige investeringsklima, som har understøttet investeringer i GVC'er, og hjælp til at afstemme nationale politikker med de økonomiske aktiviteter, som af natur er globale.
  • Hold markeder åbne, og modstå pres for protektionisme. En liberalisering af handlen bør fremmes, helst multilateralt, for at maksimere forbindelser op og ned i kæden. Der bør gennemføres foranstaltninger til facilitering af handel, herunder via en WTO‑aftale.
  • Undgå krig på incitamenter til at tiltrække højværdistadier af en GVC.
  • Støtte til SME'er med politikker, som opmuntrer til at udvikle forbindelser med internationale virksomheder, fremmer deres leveringskapacitet og evne til innovation og faciliterer vedtagelse af produktstandarder..
  • Investering i kompetencer og avancerede produktionsteknologier, også i traditionelle industrier, og gennem politikker, som styrker netværk og samarbejde, hjælp til at forankre produktion og værdiskabelse.
  • Støtte investeringer i vidensaktiver, f.eks. R&D og design, og fremme af udvikling af vigtige økonomiske kompetencer, især faglige kompetencer og ledelse.
  • Reform af regler og liberalisering af handel og investeringer i tjenester for at fremme konkurrencen og øge produktiviteten og kvaliteten af tjenesterne.
  • Sænkning af investeringsbarrierer for at hjælpe udviklingslandene med at blive integreret i GVC'erne.
  • Støtte til udviklingsøkonomier, så de kan forbedre deres erhvervsklima og opbygge deres kapacitet til at deltage i international handel.
  • Støtte til kapacitetsudbygning gennem ”aid for trade”‑initiativer for at hjælpe de fattigste udviklingslandes økonomier.
  • Det er først og fremmest virksomhederne, der har ansvaret for at imødegå potentielle risici, men ellers opmuntring til en interessenttilgang, som bl.a. betyder, at regeringerne støtter informationsdeling og kapacitetsopbygning.
  • Igangsætning af yderligere arbejde for at måle investeringernes rolle i GVC'erne og GVC'ernes indvirkning på beskæftigelse, kompetencer og indkomster.

© OECD

Dette sammendrag er ikke en officiel OECD oversættelse.

Reproduktion af dette sammendrag er kun tilladt på betingelse af, at OECD copyright og titel på den originale publikation nævnes.

Sammendrag på flere sprog er oversatte uddrag af OECD publikationer, der oprindeligt blev publiceret på engelsk og fransk.

De er gratis tilgængelige på OECD Online Bookshop www.oecd.org/bookshop

For yderligere oplysninger kan man kontakte afdelingen OECD Rettigheder og Oversættelser, Direktoratet for Offentlige Anliggender og Kommunikation på [email protected] eller pr. fax: +33 (0)1 45 24 99 30.

OECD Rights and Translation unit (PAC)
2 rue André-Pascal, 75116
Paris, France

Besøg vores website www.oecd.org/rights

OECD

Read the complete English version on OECD iLibrary!

© OECD (2013), Interconnected Economies. Benefiting from Global Value Chains, OECD Publishing.
doi: 10.1787/9789264189560-en

This is a required field
Please enter a valid email address
Approval was a Success
Invalid data
An Error Occurred
Approval was partially successful, following selected items could not be processed due to error