OECD Multilingual Summaries

Government at a Glance 2017

Summary in Danish

Overblik over nøgleindikatorer for offentlige tjenester 2017

Sammendrag på dansk

Den økonomiske vækst er så småt ved at komme op i omdrejninger igen i OECD‑området, men der hersker en reel modvilje mod globalisering, som regeringerne bliver nødt til at forholde sig til. Tilliden til offentlige institutioner kan ligge på et lille sted, og der er en hastigt stigende opfattelse af, at offentlige politikker favoriserer udvalgte interessegrupper. Kortere økonomiske cyklusser, teknologiske forandringer og disruptiv innovation har ført til krav om reformer på de nationale arbejdsmarkeder og sociale beskyttelsessystemer, samtidig med at klimaforandringer, skatteunddragelse og terrorisme kræver samordnede globale aktioner. Politisk polarisering og borgernes mistillid til offentlige institutioner gør reformernes succes mere uforudsigelig. En styrkelse af statslige institutioners og valgte offentligt ansattes integritet, hvor der skabes en dialog med borgerne gennem åbne og inddragende processer for politikudformning, samt fremme af det offentliges evne til at vælge de mest passende politikker blandt forskellige muligheder – er alt sammen helt afgørende for at bringe regeringerne tilbage i samklang med deres borgere og fremme en mere inkluderende og bæredygtig vækst. Government at a Glance 2017 opstiller dokumentation for sådanne forvaltningsreformer.

Finanspolitisk stabilisering fortsætter, men alligevel er gældsniveauerne fortsat høje, og de offentlige investeringer er faldet

• Underskuddet på de offentlige finanser nåede i 2015 i gennemsnit ‑2,8 % af BNP i OECD‑landene, en stigning fra ‑8,4 % i 2009, i takt med at landene stabiliserer deres offentlige finanser efter finanskrisen.
• Den strukturelle saldo forbedredes fra ‑6,3 % af det potentielle BNP i 2009 til ‑2,4 % i 2015 i OECD‑landene, hvilket markerer en tilbagevenden til de langsigtede tendenser.
• Den gennemsnitlige offentlige bruttogæld nåede i 2015 112 % af BNP i OECD‑landene, og 11 lande har gældskvoter, der svarer til, eller er højere end, BNP.
• De offentlige investeringer udgjorde i gennemsnit 3,2 % af BNP i 2015, og varierede fra 6,7 % i Ungarn til 1,5 % i Israel. Det er et fald fra i gennemsnit 4,1 % i 2009, da den finanspolitiske ekspansion blev indført. En tredjedel af de offentlige investeringer er rettet mod økonomiske anliggender, primært transport, fulgt af forsvar (15,2 %).

De offentlige udgifter til sundhedspleje og social beskyttelse er steget

• De offentlige udgifter i OECD‑landene blev i perioden fra 2007 til 2015 primært brugt til social beskyttelse (2,6 procentpoint) og sundhedspleje (1,7 procentpoint).
• Set i lyset af, at en tredjedel af udgifterne til offentlige indkøb går til sundhedspleje, er en styrkelse af gennemsigtigheden og effektiviteten af det offentliges indkøb af lægemidler og medicinsk teknologi og forsyninger helt afgørende for at sikre bedre sundhedstjenester til lavere omkostninger.

Den offentlige beskæftigelse er i gennemsnit stabil, men der er vigtige variationer på landeniveau

• Selv om mange OECD‑lande melder om betydelige nedskæringer i antallet af medarbejdere i statsadministrationen som følge af spareforanstaltningerne efter krisen, steg beskæftigelsen i det offentlige i procent af den samlede beskæftigelse for OECD‑landene en smule mellem 2007 og 2015, fra 17,9 % til 18,1 %.
• Dette gennemsnit dækker over variationer mellem landene. I Det Forenede Kongerige og Israel faldt beskæftigelsen i det offentlige som en andel af den samlede beskæftigelse mest (over 2,5 procentpoint) fra 2007‑2015. Omvendt oplevede Tjekkiet, Estland, Ungarn, Slovenien og Spanien stigninger svarende til og over 2 procentpoint i samme periode.
• Desuden dækker tallet (beskæftigelsen i det offentlige i forhold til den samlede beskæftigelse) over ændringer i den samlede offentlige beskæftigelse. I Tyrkiet steg beskæftigelsen i det offentlige i perioden 2014‑2015 med 3,9 %, mens den i Nederlandene faldt med mere end 3,6 % . Disse ændringer fremgår ikke af tallet, idet beskæftigelsen i det offentlige ændredes med tilsvarende tal i forhold til den samlede beskæftigelse.
• I gennemsnit tjener ledere på D1‑niveau (øverste niveau) 27 % mere end ledere på D2‑niveau, 72 % mere end mellemledere (D3) mere end dobbelt så meget som ledere på D4‑niveau og 2,6 gange mere end højt kvalificerede faglærte. Det tyder på, at præmien for ledelsesansvar er væsentligt højere end for teknisk specialisering. Sekretærer tjener i gennemsnit fire gange så lidt som ledere på D1‑niveau.

Kvinder er underpræsenteret i lederstillinger i det offentlige

• Kvinder tegner sig i gennemsnit for kun 29 % af parlamentarikerne og blot 28 % af ministrene i OECD‑landene i 2017.
• Tilsvarende sidder kvinder på kun 32 % af de ledende stillinger, selv om de udgør 58 % af den samlede arbejdsstyrke i den offentlige sektor.
• Lige repræsentation af kvinder i det offentlige liv og beskæftigelse på alle niveauer udvider puljen af talent, der står til rådighed for at bidrage til organisatoriske resultater.

Præstationsværktøjer og viden om adfærd forbedrer effektiviteten i den offentlige sektor

• I så godt som alle lande findes der obligatoriske resultatvurderinger for ansatte i centralregeringen. Sammenkædning af resultater og belønninger udgør en udfordring, og brugen af resultatløn er forblevet stabil siden 2010.
• Der anvendes i stigende grad udgiftsundersøgelser af OECD‑landene for at kontrollere udgifterne bedre og forbedre prioriteringen. 22 OECD‑lande gennemførte mindst én udgiftsundersøgelse i perioden 2008‑2016, sammenlignet med kun 5 i perioden 2000‑2007.
• Brugen af viden om adfærd vinder indpas i mange OECD‑lande, primært for at forbedre gennemførelsen af politikker. Der er potentiale for brugen heraf over hele den politiske cyklus, navnlig i forbindelse med udformning og evaluering af politikker.

Initiativer for åbenhed i forvaltningen tager fart, men der er behov for mere evaluering

• Forskellige lande er i stigende omfang begyndt at institutionalisere den åbne forvaltnings principper om gennemsigtighed, ansvarlighed og inddragelse. Omkring halvdelen af OECD‑landene (17 ud af 35 lande) har vedtaget en national strategi om åben forvaltning.
• De fleste OECD‑lande har vedtaget en “open by default”‑politik, hvorved alle forvaltningsdata er åbne, medmindre der foreligge legitime grunde til ikke at gøre det.
• Men der er store afvigelser med hensyn til, i hvor stort et omfang landene fremmer genbrug af data uden for regeringen (f.eks. hackathons og samskabelses‑events) og inden for regeringen (via uddannelses‑ og informationsforløb).
• Kun få lande evaluerer, om initiativer for åben forvaltning opnår de ønskede virkninger for økonomien, samfundet, den offentlige sektors produktivitet eller ansvarlighed.

Der er behov for en større indsats for at genoprette tilliden til forvaltningsapparatet og sikre adgang til tjenester

• Tilliden til forvaltningen ligger fortsat under niveauerne fra før krisen. Taget som et gennemsnit i OECD‑landene beretter 42 % af borgerne, at de har tillid til deres nationale regering i 2016, sammenlignet med 45 % før 2007.
• Der hersker vedvarende uligheder med hensyn til visse befolkningsgruppers adgang til bestemte tjenester og disses reaktionsevne og kvalitet. I alle OECD‑lande beretter lavindkomstgrupper om, at de har sværere ved at få opfyldt deres behov for lægebehandling, end det er tilfældet for mennesker med højere indkomster. Tilsvarende har socioøkonomisk dårligt stillede elever en tre gange så stor risiko for ikke at opnå de grundlæggende færdigheder inden for naturvidenskab som bedre stillede elever.
• Regeringerne bør også undgå, at der opstår nye former for udstødelse på IKT‑området. Stadig flere borgere benytter sig af digitale kanaler til at kommunikere med det offentlige, men der er fortsat store skævheder med hensyn til brugen afhængigt af uddannelsesniveau, boligforhold og alder.