... your login credentials do not authorize you to access this content in the selected format. Access to this content in this format requires a current subscription or a prior purchase. Please select the WEB or READ option instead (if available). Or consider purchasing the publication.
Den finansielle og økonomiske krise og eftervirkningerne af den har bevirket, at mange
OECD‑landes regeringer har gennemført strukturreformer for at genoprette de offentlige
finanser. Tilliden til regeringerne er imidlertid dalet betragteligt, da det med begrænsede
statslige ressourcer har været vanskeligt at imødekomme borgernes voksende forventninger.
Mellem 2007 og 2012 er tilliden til de nationale regeringer i gennemsnit faldet fra
45 % til 40 %, og det gør det vanskeligt for de nationale myndigheder at mobilisere
støtte til de nødvendige reformer.
Der er behov for en ny tilgang til god offentlig ledelse, hvis regeringerne skal imødekomme
borgernes forventninger med de begrænsede midler, der er til rådighed. Denne fremgangsmåde
skal bygges op omkring skabelse af strategisk kapacitet, stærke institutioner, effektive
instrumenter og processer og tydelige, målbare resultater. De indikatorer, der fremlægges
i Government at a Glance 2013, viser, hvor langt OECD‑landene er kommet i forhold
til at udvikle den strategi.
Vigtigste resultater
Der er stadig udfordringer for de offentlige finanser, selvom mange lande har udfoldet
betydelige anstrengelser for at genoprette deres økonomier.
OECD har produceret estimater af forbedringer i de underliggende primære balancer,
som ville være nødvendige for at reducere den offentlige bruttogæld til 60 % af BNP
i 2030. I OECD's medlemslande er der i gennemsnit behov for en stigning på omkring
3 % af det potentielle BNP i forhold til 2012. Flere OECD‑lande har imidlertid forsat
en stigende offentlig gæld i forhold til BNP, og det gennemsnitlige offentlige forbrug
var i 2011 højere end indtægterne. Det skyldtes dels omkostningerne til hjælpepakker,
stagnerende indtægter på grund af krisen og stigninger i aldersrelaterede udgifter.
Landene har vedtaget ny budgetpraksis og udviklet nye forvaltningsinstitutioner
Ændringer i den globale ramme for økonomisk styring, som var nødvendige, fordi de
eksisterende mekanismer havde vist sig at være ineffektive i forhold til at opretholde
finanspolitisk disciplin, tvinger landene til at forfine de nuværende værktøjer og
indføre nye strategier. For eksempel har 97 % af OECD‑landene nu finanspolitiske regler,
og det gennemsnitlige antal regler pr. land er steget. Mellem 2009 og 2013 etablerede
otte lande uafhængige finansielle institutioner for at fremme finanspolitisk disciplin,
generere økonomiske oplysninger og sikre, at ressourcerne bruges der, hvor de gør
størst nytte.
Den offentlige beskæftigelse holder sig normalt stabil på længere sigt.
Beskæftigelsen i den offentlige sektor holdt sig relativt uændret mellem 2001 og 2011
og lå på knap 16 % af den samlede arbejdsstyrke. Dette tal er relativt lille i forhold
til de gennemsnitlige offentlige udgifter, som udgjorde 45,4 % af BNP i 2011, hvilket
viser, hvor stor en rolle udlicitering spiller. Selvom flere OECD‑lande som led i
deres finansielle konsolideringsplaner proklamerede ansættelsesstop og medarbejderreduktioner,
er det vanskeligt at opretholde væsentlige reduktioner i den offentlige beskæftigelse
i det lange løb, da borgernes krav fortsat stiger.
Der er behov for flere mekanismer for at lukke kønskløften i den offentlige sektor.
Regeringerne har taget forskellige skridt til at garantere lige muligheder for kvindelige
og mandlige medarbejdere, f.eks. ved at indføre mål for rekruttering og forfremmelse
samt foranstaltninger til at gøre det lettere at balancere arbejdsliv og privatliv.
Dataene viser imidlertid, at kvinderne sidder på mere end 50 % (i visse tilfælde næsten
90 %) af sekretærstillingerne, men er langt mindre repræsenteret på de højere poster.
Foranstaltninger til at korrigere disse forskelle kan f.eks. være kønsbudgettering,
som indtænker køn i alle stadier af budgetprocessen. Hensigten er at undgå ”kønsblindt
forbrug” og at gøre de statslige programmer mere effektive ved at identificere uforholdsmæssigt
store forskelle i konsekvenser af bevillinger for de to køn. Under halvdelen af OECD‑landene
har imidlertid indført kønsbudgettering.
Landene anvender offentlige indkøb mere strategisk.
Mange OECD‑lande anvender innovative indkøbsværktøjer til at opnå stordriftsfordele
(94 % anvender f.eks. rammeaftaler), omstrukturerer deres indkøbsfunktioner, samler
deres indkøb og anvender informations‑ og kommunikationsteknologi i indkøbsprocessen
(97 % anvender et nationalt e‑indkøbssystem til licitationer). Desuden anvender mange
OECD‑medlemslande offentlige indkøbspolitikker til ikke blot at få mere for pengene,
men også til at forfølge andre politiske mål som f.eks. innovation, bæredygtig vækst
(73 % fremmer grønne indkøb), små og mellemstore virksomheder (70 % fremmer anvendelse
af små og mellemstore virksomheder) og lige vilkår for adgang til økonomiske muligheder.
Offentliggørelse af beslutningstagernes aktiver og private interesser er fortsat et
vigtigt værktøj til at undgå interessekonflikter.
Næsten alle lande kræver, at beslutningstagerne skal offentliggøre deres aktiver og
indtægtskilder. Nogle få lande kræver, at tidligere beskæftigelse og gæld offentliggøres.
Open Government Data (OGD) er ved at blive et vigtigt forvaltningsværktøj.
Godt halvdelen af OECD‑landene har en national strategi for at levere OGD til borgerne.
16 % angiver, at de enkelte ministerier har deres egne strategier på dette område,
og 28 % har både nationale strategier og strategier på lavere forvaltningsniveauer.
Kun 4 % af medlemslandene har ikke nogen strategier for OGD. Vigtige prioriteter i
forbindelse med OGD er gennemsigtighed og åbenhed, stigning i private virksomheders
aktiviteter og skabelse af nye virksomheder. Desuden forstår landene OGD's potentiale
i forbindelse med at forbedre servicen. Den potentielle indvirkning på borgernes engagement
i offentlige debatter og i beslutningsprocessen synes ikke at have høj prioritet.
Borgerne har mere tillid til offentlig service, de benytter, end til det abstrakte
begreb, som staten er.
Trods mindre tillid til ”staten” er borgerne tilfredse med den service, regeringerne,
dvs. staten, yder. For eksempel fortalte gennemsnitligt 72 %, at de har tillid til
deres lokale politi. Næsten samme procentdel mente, at de var tilfredse med tilgængeligheden
af sundhedsydelser af høj kvalitet, og 66 % var tilfredse med uddannelsessystemet
og skolerne i deres by eller område. Tilfredsheden var i gennemsnit rimeligt ensartet
under og umiddelbart efter den globale finansielle og økonomiske krise.
Regeringerne i OECD‑landene vil i stigende grad gerne levere offentlige varer og tjenester
af god kvalitet til en bred vifte af borgere.
Mange lande introducerer servicemål og indfører mekanismer til at måle og integrere
borgernes tilbagemeldinger i processen. For første gang sammenligner Government at
a Glance fire dimensioner af servicekvalitet – pris, fleksibilitet, pålidelighed og
borgertilfredshed – ikke kun landene imellem, men også på tværs af vigtige offentlige
tjenester som uddannelse, sundhed, retsvæsen og skatteadministration.
For yderligere oplysninger kan man kontakte afdelingen OECD Rettigheder og Oversættelser,
Direktoratet for Offentlige
Anliggender og Kommunikation på [email protected] eller pr. fax: +33 (0)1
45 24 99 30.
OECD Rights and Translation unit (PAC) 2 rue André-Pascal, 75116 Paris, France