OECD Multilingual Summaries

OECD Science, Technology and Innovation Outlook 2016

Summary in Danish

OECD Udsigter for videnskab, teknologi og innovation 2016

Sammendrag på dansk

Verden af i morgen vil komme til at se anderledes ud. Der står vældige kræfter som følge af dybe socioøkonomiske, miljømæssige, teknologiske og politiske tendenser – de såkaldte “megatrends” – på spil, som påvirker udviklingen i økonomier og samfund og former vores fremtid, ofte på uventede måder. Disse flerdimensionelle, gensidigt forstærkende og nogle gange modsatrettede megatrends vil påvirke den retning og det tempo, som teknologiske forandringer og videnskabelige opdagelser vil tage, og vil komme til at påvirke fremtidens STI‑aktiviteter og ‑politikker.

Megatrends skaber fremtidens STI‑kapacitet og ‑aktiviteter

Aldrende samfund, klimaændringer, sundhedsmæssige udfordringer og stigende digitalisering er nogle af de faktorer, forventes at forme fremtidens F&U‑dagsordener og omfanget af det fremtidige innovationsbehov. Nye markeder forventes at dukke op, hvilket skaber behov for nye færdigheder og nye vækst‑ og jobmuligheder. Nye strategier for bæredygtig vækst vinder indpas, f.eks. gennem den cirkulære økonomi.

Den rivende økonomiske udvikling i de nye økonomier, parret med multinationale selskabers grænseoverskridende aktiviteter og en yderligere opdeling af globale værdikæder, kommer ligeledes til at tale for en bredere fordeling af STI‑aktiviteter over hele kloden. Global konkurrence om talent og ressourcer vil med stor sandsynlighed blive intensiveret på samme måde som produktion og spredning af ny viden. Eksisterende ekspertisecentre kan drage fordel af denne konkurrence, samle den bedste talentmasse og de bedste ressourcer yderligere på bekostning af mindre konkurrencedygtige lokaliteter.

STI‑aktiviteter vil imidlertid kunne støde på stærke ressourcebegrænsninger. Utilstrækkelig vækst i udviklede og nye vækstøkonomier, samt konkurrerende politiske prioriterede indsatsområder og dagsordener kan risikere at begrænse de tilgængelige finansielle ressourcer. Dette kunne skade den rolle, som STI har med at adressere fremtidige udfordringer. Tilsvarende vil en aldrende befolkning, parret med ændrede migrationsmønstre, have usikre konsekvenser for adgangen til STI‑færdigheder.

Megatrendsene rejser påtrængende spørgsmål, der kræver politiske svar, men regeringernes evne til at gribe ind vil med stor sandsynlighed blive hæmmet af omfattende begrænsninger, herunder høj offentlig gæld, stigende internationale sikkerhedstrusler, en mulig udhuling af den sociale sammenhængskraft, og stigningen i antallet af indflydelsesrige ikke‑statslige aktører, som udfordrer regeringernes autoritet og handleevne.

Teknologi vil vende op og ned på samfund, med usikre konsekvenser til følge

Den fremtidige udvikling inden for STI kunne accelerere, intensivere eller vende dynamikken i megatrends Men disse udviklinger kan også anvise løsninger på de udfordringer, vi står over for. F.eks. vil globalisering blive fremmet yderligere gennem fremskridt inden for kommunikations‑ og transportteknologierne; indkomstvækst vil i stigende omfang blive drevet af udviklingen inden for STI; reduktioner i CO2‑emissionerne vil afhænge af udviklingen af ny, renere energiteknologi; og forbedrede sundhedsresultater og en stigende forventet levealder vil afhænge stærkt af innovation inden for sundhedsteknologi.

Omvendt indebærer nye teknologier adskillige risici og usikkerheder, ligesom mange rejser vigtige etiske problemstillinger. Udviklingen inden for STI kunne skabe en yderligere skævvridning, med mindre der sker en bredere udbredelse af innovation og kompetenceudvikling. Udviklingen inden for kunstig intelligens og robotteknologi vækker bekymringer for jobsituationen fremadrettet; tingenes internet og analyse af enorme datamængder for privatlivets fred; 3D‑print for piratkopiering af intellektuel ejendomsret; syntetisk biologi for biosikkerheden; og neurovidenskab for den menneskelige værdighed.

Men ikke desto mindre forventes nye teknologier at få indgribende virkninger på flere anvendelsesområder og vil ofte komme til at afhænge af andre støtteteknologier for at kunne udvikles og udnyttes. Teknologikonvergens og ‑kombination kunne fremskyndes yderligere gennem tværfaglige arbejdsordninger og faglig specialisering.

Videnskab i den offentlige sektor spiller en central rolle, forudsat at den kan håndtere sin egen overgang

Videnskab i den offentlige sektor vil fortsat komme til at spille en afgørende rolle i udvikling af viden og færdigheder, der skal udnyttes i resten af økonomien. Men den vil også selv komme til at gennemgå en transformation. Nye teknologier baner vejen for en ny tidsalder for forskningen. Store datamængder og algoritmer genererer enorme mængder af data, der ændrer videnskabens metoder, instrumenter og kvalifikationskrav og skaber nye forskningsområder.

Åben forskning er den næste front. Praksisser for åben dataadgang bliver mere og mere udbredt. Fremme af deling og genbrug af forskningsdata kunne skabe mere værdi for de offentlige midler. Videnskab er også ved at blive et mindre institutionaliseret område, hvor borgerne udfører deres egen forskning sideløbende med videnskabssamfundet. Det vil imidlertid være nødvendigt med indgribende ændringer i den akademiske kultur, hvis det fulde potentiale af en mere åben videnskab skal realiseres.

Der vil komme til at opstå finansieringsproblemer. Det offentliges andel af udgifterne til F&U vil næppe stige, og et fald i den offentlige finansiering af universiteter er allerede slået igennem i mange lande. Den offentlige videnskab vil skulle finde nye finansieringskilder, bl.a. fra filantroper og private fonde, og dette vil komme til at sætte sit præg på fremtidens offentlige F&U‑dagsordener. Der vil også komme til at herske usikkerhed omkring forskningskarrierer, især for kvinder, og det vil have konsekvenser for muligheden for at tiltrække kommende generationer af forskere.

I dag er den politiske fokus fortsat på direkte økonomiske hensyn og effektivitetsgevinster

Den nylige finanskrise ramte STI‑aktiviteter hårdt, og det efterfølgende opsving er forblevet svagt. De finansielle betingelser for innovation og entreprenørskab er fortsat vanskelige, navnlig for SMV'er.

OECD‑landene og økonomierne uden for OECD har lagt betydelig vægt på at understøtte virksomhedens kapacitet til at innovere. Mange lande har forsøgt at konsolidere deres erhvervsstøtteprogrammer for at gøre dem mere tilgængelige og mere omkostningseffektive. Flere regeringer har også vedtaget en udgiftsneutral tilgang til støtte til innovation, f.eks. gennem omfattende brug af skattebegunstigelser og offentlige indkøb. Mange lande har også tilpasset deres politikker for at støtte SMV'er og opstartsvirksomheder, navnlig med at skaffe adgang til globale markeder. Der er mere og mere, der tyder på, at der er ved at ske en forskydning i fordelingen af offentlige midler mellem på den ene side virksomheder og offentlig forskning på den anden, hvor en stigende andel af det samlede budget går til erhvervslivet.

Der tegner sig imidlertid ikke noget entydigt billede mellem de forskellige lande, og forskellen mellem lande med lav vækst og dem med høj vækst er stigende. Selv i Europa er væsentlige forskelle mellem landene med hensyn til investeringsprofiler tegn på en stigende trussel mod sammenhængskraften i Den Europæiske Union. Regeringerne forsøger at forbedre effektiviteten og virkningen af deres forskellige STI‑politikker og sætter stigende fokus på evaluering af politikker og nye datainfrastrukturer, der skal forbedre evidensgrundlaget for deres politikker.

Regeringerne vil i stigende omfang arbejde sammen med samfundet som helhed om at forme og udnytte STI

Regeringerne håndterer i stigende omfang de risici og usikkerheder, der hersker omkring nye udviklingstendenser på STI‑området, ved at vedtage mere ansvarlige forsknings‑ og innovationspolitikker. Principper for ansvarlig forskning og innovation har vundet indpas i mange politiske dagsordener, finansieringsprogrammer og styringsmekanismer, og integrerer etiske og sociale overvejelser tidligt i innovationsprocessen.