OECD Multilingual Summaries

OECD Skills Outlook 2017

Skills and Global Value Chains

Summary in Danish

OECD Udsigterne for færdigheder 2017

Færdigheder og globale værdikæder

Sammendrag på dansk

Verden har inden for de seneste to årtier bevæget sig ind i en ny globaliseringsfase, som stiller lande og arbejdstagere over for nye udfordringer og muligheder. Produktionen er ved hjælp af den forbedrede informationsteknologi blevet mere globaliseret og opsplittet langs såkaldte globale værdikæder: Arbejdstagere på tværs af forskellige lande bidrager nu til udvikling, produktion, markedsføring og salg af det samme produkt. I gennemsnit er en tredjedel af jobbene i OECD‑landene i erhvervslivet afhængig af efterspørgslen i udlandet. Tredive procent af værdien af OECD‑landenes eksport stammer nu fra udlandet.

Virkningerne af globale værdikæder på økonomier og samfund er mere komplekse, mere diffuse og mere indbyrdes afhængige end virkningerne fra tidligere globaliseringsfaser. Der sættes i stigende grad spørgsmålstegn ved globalisering. Landene bliver nødt til at optrappe deres bestræbelser på at få globaliseringen til at fungere til gavn for alle. Denne publikation viser, at landene ved at investere i deres befolkningers færdigheder kan være med til at sikre, at deres deltagelse i globale markeder udmønter sig i bedre økonomiske og sociale resultater.

Færdigheder er vigtige for globalisering

Færdigheder kan være med til at integrere lande i de globale markeder og specialisere dem i de teknologisk mest avancerede industrier

• Når udvikling af færdigheder går hånd i hånd med deltagelse i globale værdikæder, kan landene opnå stærkere produktivitetsvækst. De lande, hvis deltagelse i globale værdikæder er steget mest i perioden 1995‑2011, har oplevet en yderligere årlig vækst i arbejdskraftens produktivitet. Denne ekstra vækst svinger fra 0,8 procentpoint i industrier med det laveste potentiale for en opsplitning af produktionen til 2,2 procentpoint i de industrier, der har det højeste potentiale, som eksempelvis mange højteknologiske fremstillingsindustrier.
• For at blive integreret og vokse i globale markeder har alle industrier brug for arbejdstagere, der ikke bare besidder stærke kognitive færdigheder (herunder læse‑, skrivefærdigheder og problemløsning), men også ledelses‑ og kommunikationsfærdigheder, samt en vilje til at lære. For at sprede produktivitetsgevinsterne af deltagelsen i globale værdikæder over hele økonomien har alle virksomheder, også små, brug for arbejdstagere med sådanne færdigheder.
• For at specialisere sig i de teknologisk mest avancerede industrier har landene også brug for:

– arbejdstagere med gode sociale og følelsesmæssige færdigheder (som f.eks. ledelses‑, kommunikations‑ og selvorganiseringsfærdigheder), der supplerer de kognitive færdigheder. Et land med en blanding af færdigheder, der lægger sig tæt op ad færdighedskravene fra teknologisk avancerede industrier, kan specialisere sig i disse industrier i gennemsnit 10 % mere end andre lande.

– puljer af arbejdstagere med kvalifikationer, der giver et pålideligt billede af, hvad de kan udføre. Mange teknologisk avancerede industrier stiller krav om, at arbejdstagere kan udføre en lang række opgaver; dårlige resultater på et hvilket som helst stade reducerer produktionsværdien markant. Lande med denne type arbejdstagere kan specialisere sig i disse industrier i gennemsnit 2 % mere end lande, hvis resultater af færdighederne er mindre sikre.

Færdigheder kan hjælpe den enkelte med at modstå de potentielle negative virkninger af globale værdikæder

• Landene kan reducere arbejdstagernes eksponering for risikoen for udflytning – flytningen af produktion til andre lande – ved at investere i udvikling af deres befolkningers færdigheder. Hvad folk foretager sig på jobbet, og dermed den type færdigheder, de udvikler, påvirker ligeledes stærkt eksponeringen af deres job for denne risiko. Når arbejdstagere har de nødvendige færdigheder, kan de udvikle sig i deres job eller tilpasse sig lettere til ændrede behov.
• Bedre uddannede arbejdstagere oplever bedre jobkvalitet end dårligere uddannede i alle lande. Imidlertid oplever lande, der deltager mere i globale værdikæder, en større kløft i jobkvalitet mellem højt uddannede og lavere uddannede arbejdstagere.
• For mange voksne mangler de færdigheder, der er nødvendige for at møde udfordringerne fra globalisering. Over 200 millioner voksne i OECD‑landene (omkring én ud af fire) mangler de fornødne læse‑ eller skrivefærdigheder, og 60 % af dem mangler begge typer færdigheder.

Færdigheder har ledsaget den globale integration i landene forskelligt

Landene bliver nødt til at investere i færdigheder, ikke alene for at hjælpe enkeltpersoner med at komme ind på arbejdsmarkedet og beskytte dem mod risiciene for jobtab og dårlig jobkvalitet, men også for at tilstræbe international konkurrenceevne og økonomiske fremskridt i en indbyrdes forbundet verden.

• I de seneste 15 år har Korea og Polen, med hvert sit udgangspunkt, forøget deres deltagelse i globale værdikæder og specialisering i teknologisk avancerede industrier, samtidig med at de har forbedret deres befolkningers færdigheder og opnået økonomiske og sociale gevinster, og dermed høstet fordelene ved globale værdikæder.
• Chile og Tyrkiet har øget deres deltagelse i globale værdikæder markant, har udviklet de færdigheder, der er nødvendige for at møde udfordringerne fra globale værdikæder, og har oplevet stærke beskæftigelsesresultater. Deres færdigheder er imidlertid kun i ringe omfang tilpasset kravene i teknologisk avancerede industrier, hvilket til dels forklarer deres lave specialiseringsgrad i disse industrier.
• Tyskland og USA har ligeledes øget deres deltagelse i globale værdikæder betydeligt. Den tyske befolknings færdigheder synes imidlertid at understøtte landets industrielle specialiseringsmønster, mens det i mindre omfang gør sig gældende for USA.
• Nogle lande, som Grækenland og i et vist omfang Belgien, er kun i ringe omfang integreret i globale værdikæder, har ikke i væsentlig grad forbedret deres befolkningers færdigheder, og har ikke nydt godt af globale værdikæder som en kilde til økonomisk vækst.

Konsekvenser for færdighedsrelaterede politikker

For at få fordel af globale værdikæder skal landene investere i uddannelse, gøre bedre brug af færdigheder, være bedre til at koordinere færdighedsrelaterede politikker – fra uddannelses‑ og migrationspolitikker til lovgivning om jobbeskyttelse – og tilpasse disse politikker til industri‑ og handelspolitikker.

Hjælpe studerende med at opnå pålidelige kvalifikationer og et stærkt mix af relevante færdigheder

Uddannelsessystemerne skal bibringe alle lærende et stærkt mix af færdigheder, lige fra den tidlige barndom til voksenlæring. Det kræver, at der fastholdes et stærkt fokus på kognitive færdigheder, samtidig med at der udvikles undervisningsstrategier, fleksibilitet i valget af læseplaner og veldesignet iværksætteruddannelse.

Landene er bedre i stand til at tilpasse deres færdighedskarakteristika til industriernes krav til færdigheder, såfremt de tilbyder erhvervsuddannelse af høj kvalitet, der omfatter en stærk arbejdsbaseret læringskomponent, samt specifikke politikker for fremme af tættere samarbejde mellem den private sektor, højere læreanstalter og forskningsinstitutioner.

Fjerne hindringer for udvikling af yderligere færdigheder

Voksne skal til stadighed udvikle og tilpasse deres færdigheder, så landene bliver i stand til at nedbryde barriererne for yderligere udvikling af færdigheder, især for voksne med utilstrækkelige kvalifikationer. Regeringer, arbejdsgivere, fagforeninger, og uddannelsesudbydere skal arbejde sammen om at udvikle fleksible uddannelsesmuligheder på arbejdsstedet, forbedre voksnes adgang til formel uddannelse, og gøre det lettere for arbejdstagere at kombinere arbejde og uddannelse. Større anerkendelse af færdigheder, der er erhvervet uformelt, ville hjælpe arbejdstagerne med at opnå yderligere kvalifikationer og tilpasse deres karrierer til ændrede behov.

Anvende færdigheder mere effektivt

Færdigheder kan sætte landene i stand til at skabe gode resultater i globale værdikæder, men kun hvis folk arbejder i virksomheder og industrier, der udnytter deres færdigheder bedst muligt. Landene skal sikre, at folk let kan flytte til job, hvor deres færdigheder kommer til deres ret, samtidig med at virksomhederne opnår fleksibilitet, og arbejdstagerne sikres tryghed. Landene kunne fremme udviklingen af effektive ledelsespraksisser, udforme lovgivning til beskyttelse af arbejdstagere, og regulere konkurrenceklausuler på måder, der giver mulighed for, at der mere effektivt kan deles ekspertise og viden på tværs af hele økonomien.

Fremme internationalt samarbejde om politikker for færdigheder

I stedet for at konkurrere om at tiltrække talenter kunne landene arbejde sammen om udformningen af programmer for almen og erhvervsfaglig uddannelse. Sådanne samarbejdsbestræbelser kan sikre kvalitet og fastholde den viden og de færdigheder, som landene har brug for til at trives i globale værdikæder. De kan også forbedre færdigheder i udviklingsøkonomier og lette andre landes anerkendelse af disse færdigheder. Landene kunne overveje finansieringsordninger, der bedre afspejler fordelingen af fordele og omkostninger på tværs af lande i en verden, hvor både uddannelse og produktionsprocessen er blevet internationaliseret.