OECD Multilingual Summaries

Entrepreneurship at a Glance 2017

Summary in Danish

Iværksætteri i hovedtræk 2017

Sammendrag på dansk

I de fleste af de OECD‑lande, der foreligger data for, fortsætter antallet af nyetablerede virksomheder med at stige, og i mange lande ligger tallet over de høje niveauer fra før krisen, hvilket peger i retning af, at det vedvarende fald i antallet af etablerede virksomheder kan være aftagende.

Tendensen mod et faldende antal konkurser sender et forstærket signal om en bedring i rammebetingelserne for iværksættere. I slutningen af 2016 var antallet af konkurser i de fleste lande faldet tilbage til, eller ned under, niveauerne fra før krisen. Og selv i lande, hvor konkursniveauet var højere end i 2007, navnlig Island, Italien og Spanien, begynder tendenserne i begyndelsen af 2017 at pege i retning af forbedringer.

Serviceområdet har været en vigtig drivkraft for oprettelse af virksomheder

I alle OECD‑lande steg antallet af nyetablerede virksomheder inden for serviceområdet i forhold til tallene for industrien, hvilket har bidraget med ca. to tredjedel af alle job, der blev skabt af nye virksomheder i 2014. Men i de fleste økonomier tegnede de nye industrivirksomheder sig for under 15 % af de nyoprettede job. Desuden faldt beskæftigelsen inden for fremstillingsvirksomhed mellem 2008 og 2014 i alle OECD‑lande, på nær to: Luxembourg og Tyskland.

Også beskæftigelsen er blevet forbedret i mange lande, og i de fleste lande er det unge og gamle SMV'er, der har været de primære drivkræfter for vækst. I fremstillingssektoren har beskæftigelsesvæksten i store virksomheder i eurozonen, der har været mindre påvirket af krisen end SMV'er, været højere end for SMV'er. I USA har udviklingen været den modsatte, idet det her er store servicevirksomheder, der har drevet væksten i beskæftigelsen efter krisen.

Produktivitetsforskellene mellem større og mindre virksomheder varierer betragteligt mellem lande og mellem sektorer. Generelt er produktivitetsforskellene imidlertid langt mindre i servicesektoren end i fremstillingssektoren. Typisk forholder det sig sådan, at jo større produktivitetsforskelle, desto større lønforskelle – i Tyskland betalte store virksomheder f.eks. et løntillæg på over 50 % i forhold til mellemstore virksomheder og over dobbelt så meget som mindre virksomheder og mikrovirksomheder – således at vækst i aktiviteterne i servicesektoren kan være med til at reducere størrelsen af hele økonomiens lønstruktur.

En mere iværksætterorienteret servicesektor kan også bidrage til en fortsat udjævning af kønsbestemte uligheder, i og med at kvinder i større omfang end mænd deltager i nystartede virksomheder i servicesektoren. Forskellen mellem mænd og kvinder, der arbejder som selvstændige, er i de seneste ti år blevet indsnævret i så godt som alle lande. Men der er fortsat store forskelle mellem mænd og kvinder: I OECD‑landene er én ud af ti kvinder i selvstændige erhverv, næsten halvdelen af tallet for selvstændige mandlige erhvervsdrivende (17 %).

Lønforskellene i fremstillingssektoren fortsætter med at stige i mange lande

I mange lande sakkede væksten efter krisen i arbejdsproduktiviteten i små‑ og mellemstore fremstillingsvirksomheder agterud i forhold til store virksomheder, hvilket forværrede eksisterende produktivitetsforskelle, navnlig i Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Letland og Slovakiet. Omvendt steg lønforskellene mellem større og mindre produktionsvirksomheder i alle østeuropæiske OECD‑lande – med undtagelse af Polen –, de baltiske stater, Norge og Storbritannien mellem 2008 og 2014.

Digitale værktøjer har skabt nye muligheder og gjort nye markeder tilgængelige for mikroiværksættere

Udviklingen af prisbillige digitale værktøjer og platforme har givet mikrovirksomheder nye muligheder for at få fodfæste på udenlandske markeder på en måde, der tidligere ville have været utænkelig.

Nye data fra ‘Future of Business Survey’ ‑ en månedlig undersøgelse, der gennemføres af Facebook, OECD og Verdensbanken i fællesskab ‑ af SMV'er med digital tilstedeværelse, viser, at selv enlige iværksættere (dvs. selvstændige uden ansatte) trods deres størrelse kan drive eksport som primær aktivitet i deres virksomhed ved at udnytte digitale værktøjer. To ud af tre eksportvirksomheder svarede, at mere end halvdelen af deres internationale salg var baseret på onlineværktøjer, og næsten halvdelen (45 %) berettede, at mere end 75 % af deres internationale salg var afhængigt af onlineværktøjer.

De seneste data fra ‘Future of Business Survey’ bekræfter ligeledes tidligere konklusioner om, at virksomheder, der handler internationalt, føler sig mere sikre i den nuværende situation og har større tillid til deres fremtidsudsigter, og også forventes at have gode udsigter for at skabe flere job. Det gælder også for enlige iværksættere, der er handlende. Når det er sagt, afslører undersøgelsen også, at store virksomheder generelt har en mere positiv vurdering af deres virksomheds tilstand end mindre firmaer. Det afspejler betydelige udfordringer, som mikrovirksomheder står over for i forbindelse med deres drift og forretningsvækst, såsom overholdelse af love og forskrifter, sikring af finansiering, rekruttering og fastholdelse af uddannede medarbejdere, og søgning efter forretningspartnere.

Fremkomsten af freelancere (“gig‑arbejdere”)

En generel tendens, som har kunnet observeres i de fleste lande, har været væksten i antallet af selvstændige, der kun arbejder på deltid. Selvstændig deltidsvirksomhed er steget betragteligt inden for de seneste ti år, og afspejler til dels nye muligheder, som åbnes i kraft af udviklingen af den såkaldte “gig‑økonomi”, dvs. det stigende fænomen med fleksible beskæftigelsesordninger, der supplerer eller erstatter fuldtidsjob. Mens selve gigsene ikke er nye (underholdningsindustrien har f.eks. altid benyttet sig heraf), tilbydes og efterspørges de i dag af en større og mere forskelligartet gruppe af mennesker og dækker en langt bredere palet af tjenester end nogensinde før.

Fremkomsten af freelancere rejser nye spørgsmål om relevansen af omfanget af selvstændig virksomhed som repræsentativt for størrelsen af iværksætteraktiviteter, idet forholdet mellem freelance‑økonomien og iværksætteraktivitet på ingen måde er indlysende. Deltagere i freelance‑økonomien kan være små iværksættere, men mange af freelancerne leverer deres services under forhold, der har store ligheder med traditionelle arbejdstagere, navnlig hvor der ikke foreligger nogen iværksætterrisiko. Samtidig står den fleksibilitet, som freelance‑arbejde tilbyder, ofte i kontrast til traditionelt lønarbejde og kan tilskynde nystartede iværksættere til at implementere deres opstartsidéer, samtidig med at de vil kunne dække deres leveomkostninger.

Der findes således udfordringer i forhold til at måle freelanceres bidrag til iværksætteraktiviteter, idet der findes at være visse tegn på, at freelance‑økonomien til tider kan reducere iværksætteraktivitet, navnlig når platforme for freelance‑økonomien fungerer som substitut for iværksætteri af lav kvalitet i stedet for som et supplement til iværksætteri af høj kvalitet.

En løsning på disse udfordringer med måling og udforskning af måder til forbedring af tilgængeligheden af data på dette område vil tilføje en ekstra forpligtelse i denne publikation til at levere bedre data til måling af iværksætteri. Af andre igangværende bestræbelser i denne henseende kan nævnes profilering af nye virksomheder i henhold til deres ejerskab og handelsstatus og integrering i globale værdikæder, udvikling af forbedrede kønsspecifikke data, og ligeledes mere generelt med hensyn til fokus på statistiske faldgruber og forbehold i anvendelsen af data om iværksætteri.